(DK) Air Greenland søger kabinepersonale til sommeren 2020


Kunne du tænke dig at arbejde (sommeransættelse) fra vores base i København og være med til at give vores kunder en excellent serviceoplevelse ombord på vores A330, så er muligheden til stede.  

For at trives i rollen som kabinebesætningsmedlem er det vigtigt, at du brænder for at yde en god service med kunden i centrum samtidigt med at søger for sikkerheden ombord, så passagererne føler sig trygge og befinder sig godt under flyvningen.

Til egnede kandidater tilbyder Air Greenland en grunduddannelse af varighed af ca. 4-5 uger. Der ydes ikke løn under uddannelsen, og uddannelsen foregår alle hverdage i tidsrummet ca. kl. 8-17 samt enkelte weekender. Uddannelsen omfatter bl.a. nødtræning & procedure, førstehjælp, teknisk flykundskab, brandslukning og service.

Uddannelsen forventes afholdt i København som følgende:

Kursusstart 20. april 2020. 

For at byde dig velkommen ombord på vores fly skal du kunne svare bekræftende på følgende: 

  • Du taler dansk, gerne grønlandsk og har gode kundskaber i engelsk
  • Du har en skoleuddannelse eller er tilsvarende faguddannet
  • Du har et alment godt helbred, såvel fysisk som psykisk
  • Du har et normalt syn (ved behov af korrektion under 6/12)
  • Din højde er minimum 160 cm og med en normalvægt i forhold til din højde
  • Du kan svømme eller er parat til at lære det under kurset (Praktisk prøve på 200 meter indgår i uddannelsesforløbet)
  • Du kan fremvise ren straffeattest
  • Du har kendskab til IT
  • Du er minimum 21 år, gerne ældre

Synes du at følgende personlige nøgleord passer på dig: 

  • Du har et godt humør og er af natur omsorgsfuld, venlig og imødekommende
  • Du gør altid dit bedste og yder gerne en ekstra indsats
  • Du er fleksibel og har glimt i øjet
  • Du er loyal og pligtopfyldende
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du sætter pris på at give god service
  • Du kan arbejde selvstændigt på alle tider af døgnet
  • Du har et præsentabelt ydre og har et behageligt fremtrædende

 – Så er du måske en af vores kommende sommeransatte!

Ansøgningsfrist: 9. februar 2020

Vi forventer at gennemføre personlige samtaler og gruppeøvelser i København ultimo februar 2020.

Har du behov for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores Cabin Managers Birgithe Nielsen eller Per Sørensen på telefon +45 32462251.

– Vil du søge stillingen, så start med at udfylde alle felter her:

https://www.cognitoforms.com/Airgreenland1/airgreenlandcabindanmark denne skal udfyldes, og ansøgning sendes sammen med et vellignende billede, CV, referencer, samt kopi af straffeattest via ”søg denne stilling”. Ansøgninger uden eller med mangelfulde oplysninger, vil ikke blive taget betragtning.

Søg denne stilling

 

Udløber: 09.02.2020