(DK) AlfA Travel søger Key account manager

AlfA Travel er et af Danmarks førende studierejsebureauer.
Vi søger en kundekonsulent som kan opbygge, udvikle, og pleje gode langvarige relationer til vores samarbejdsskoler i hele Danmark. Du skal være med til at udvide kendskabet til AlfA Travel, og desuden fungere som en værdifuld sparringpartner og rådgiver for vores kunder.

I samarbejde med vores salgs- og marketingafdeling får du en stor rolle i planlægningen af strategien for dit arbejde og prioriteringen af kundeemner. Endvidere skal du i tæt samarbejde med vores produktansvarlige sørge for at vores rejser hele tiden lever op til skolernes forventninger.

Din profil
Vi forventer, at du har erfaring med projektsalg og relationsopbygning fra tidligere stillinger, og at du i øvrigt er kvalitetsbevidst, selvkørende, ordholdende og kreativ. Du er vant til at arbejde med opsøgende salg og at planlægge din dag. Derudover er det en fordel, hvis du allerede har kendskab til rejsebranchen eller til hverdagen på fx efterskoler, folkeskoler og gymnasier. 

Skriftlig ansøgning sendes til info@alfatravel.dk senest d. 23.09 2019. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Allan Nielsen eller Jeanette Christensen på 70228870. Tiltrædelse og løn ifølge aftale.

Udløber: 18.09.2019