(DK) Billetmedarbejder til FDM travel

VIL DU VÆRE EN DEL AF DANMARKS BEDSTE FERIEREJSEBUREAU?

ELSKER DU AT ARBEJDE I REJSEBRANCHEN OG HAR DU BRED ERFARING MED AT ARBEJDE MED FLYBILLETTER? SÅ HAR VI ET SPÆNDENDE JOB TIL DIG SOM MEDARBEJDER I VORES BILLETKONTOR I LYNGBY.

I FDM travel er vi specialister i at arrangere rejser, der opfylder lige dét, kunden drømmer om, og vi har heldigvis travlt med at imødekomme alle de rejseønsker vi får fra kunder, der gerne vil ud, og opleve verden igen efter corona. Derfor har vi brug for nye kolleger, der kan være med til at opfylde vores kunders rejseønsker.

Som billetmedarbejder bliver du en del af et lille team på en arbejdsplads i en rivende positiv udvikling, og vi ser frem til, at du med dit smittende engagement, humør og energi kan være med til at fastholde den gode udvikling og bidrage til de høje ambitioner. Vi elsker nemlig at sælge rejser, og sikre vore kunder gode oplevelser med alt fra flyrejsen, hotelopholdet, bilturen og alle oplevelserne undervejs. Vi vil være de bedste til hvad vi gør!

OM JOBBET

Som vores nye billetmedarbejder bliver din primære opgave at være den billetmæssige klippe, der supporterer salget ved billetmæssige spørgsmål, håndtering af grupper og den løbende håndtering af vore flyreservationer.

VI TILBYDER

Vi tilbyder dig et job i et spændende og uformelt arbejdsmiljø med store frihedsgrader. Som arbejdsplads vægter vi medarbejdernes udvikling, fleksibilitet og trivsel højt, og der er mulighed for både at tilgodese arbejds- og familielivet.

Vi tilbyder en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, inklusiv pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM. Derudover har du mulighed for at melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder medarbejderarrangementer, og som giver adgang til vores motionsrum.

Vi holder til i moderne, nyrenoverede lokaler tæt på Lyngbys centrum, hvor vi i lyse, åbne kontorer hver dag nyder godt af bl.a. kvalitetskaffe, og vores køkken, der sørger for varieret mad til frokost.

OM DIG

Det er afgørende for os, at du har et engagement for rejser og dyb erfaring med håndtering af flybilletter og flyselskaber. Det betyder, at du gennem egne erfaringer har en omfattende viden om billettyper, håndtering af flyselskaber og løbende vedligeholdelse af alt fra individuelle flybilletter til grupper.

Vi forventer desuden, at du:

  • har bred erfaring med billetudstedelse og håndtering fra et billetkontor i rejsebranchen
  • har godt kendskab til en eller flere GDS’er, hvor vi primært arbejder i Galileo
  • motiveres af at have travlt og selv i travle perioder yder en god service med et smil
  • ser dine kollegaer i salget som dine kunder
  • tager initiativ, har et stort drive og ser muligheder i stedet for begrænsninger
  • arbejder selvstændigt samtidig med at du bidrager til teamets resultater og udvikling
  • har blik for helheden og kan arbejde på tværs af hele rejsebureauet
  • har flair for at arbejde i forskellige IT-systemer

YDERLIGERE INFORMATION

Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte salgs- og indkøbschef Jesper Ewald på telefon 45 27 08 21.

Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular.

Vi forventer tiltrædelse 1. oktober 2022.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

SØG STILLINGEN SOM BILLETMEDARBEJDER HER

OM OS

FDM travel er specialist i at skræddersy rejser med fokus på oplevelser undervejs. Du kan booke alle årets rejser her hos os og vi sammensætter den helt som du vil have den, uanset om du drømmer om den store oplevelsestur i USA, Europa, Australien, New Zealand eller Sydafrika. Du vælger selv, om du vil have en af vores rejsespecialister til at skræddersy din rejse, eller om du vil booke den på www.fdm-travel.dk.

Læs mere om FDM travel på www.fdm-travel.dk og om FDM på www.fdm.dk.

Udløber: 12.08.2022