(DK) Compliance Manager/Kvalitetschef til Billund Lufthavn

Brænder du for luftfart? Har du lyst til at komme med på en interessant rejse, hvor du sikrer, at vi i Billund Lufthavn fortsat lever op til vores høje standarder vedrørende kvalitet og lovgivning?

Da vores gode medarbejder og kollega gennem mange år snart er på vej på pension, søger vi en egnet kollega, til at udfylde hans rolle i lufthavnen.

Er du god til at tilegne dig kompleks viden, og kan du samtidig formidle lovstof på en let og forståelig måde, så tøv ikke med at søge stillingen her.

I luftfartsbranchen er der en lang række lovmæssige krav, vi løbende skal sikre, at vi lever op til og får implementeret på den rette måde de relevante steder i organisationen. Som Compliance Manager er dit overordnede ansvar at sikre, at vi følger op og er compliant med gældende lovgivning samt procedurer.

Du kommer derfor til at spille en vigtig rolle på denne rejse, hvor du er med til at sikre, at vi kommer videre med vores initiativer for fremtiden.

Dine arbejdsopgaver

Du vil få et afvekslende job med en blanding af fordybelse og en udadvendt rolle i organisationen. Det kræver derfor, at du kan arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og har et drive, der sikrer, at dine opgaver til stadighed drives frem fra start til slut. Dine interne møder rundt i organisationen vil ofte være i et samarbejde med Safety Manager og Training Manager, som du også sidder på kontor med til daglig. Dit primære fokus er, at alle auditeringer i sidste ende overholdes og gennemføres med tilfredsstillelse.

Dine opgaver vil bl.a. inkludere;

  • Planlægning og gennemførelse af auditeringer internt/eksternt
  • Deltagelse og opfølgning på myndighedstilsyn og rapporteringer
  • Sikre compliance ift. gældende regler, lovgivning samt EU-forordninger for lufttrafik
  • Udarbejde risikovurderinger
  • Deltage i diverse projekter
  • Ajourføring af lufthavnens håndbøger og dokumenter, der danner grundlag for lufthavnens certificering
  • Implementering af procedurer og regler samt sikre, at de efterleves

Vores forventninger

Du er i stand til, at etablere og indgå gode samarbejdsrelationer på tværs i organisationen, hvor du sammen med kolleger fra andre afdelinger tager et fælles ansvar for prioritering af opgaverne.

  • Du har en relevant uddannelse eller erfaring med sikkerheds- og compliance opgaver
  • Vi ser gerne, at du har erfaring fra luftfart
  • Et forudgående kendskab til lufthavnens lovgrundlag vil være en fordel, men ikke et krav
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med gennemførelse af auditeringer
  • Du formår at sætte dig ind i relevant ny viden og lovgivning på området
  • Du er analytisk og struktureret i din tilgang
  • Du arbejder helhedsorienteret og er bevidst om, hvornår andre skal inddrages
  • Du er velformuleret både i skrift og tale, og du kan formidle kompleks lovstof på en enkel og letforståelig måde. Dette gælder både dansk og engelsk
  • Vi arbejder i InfonetD4 og Microsoft Office herunder, Power Point, Excel og Word

Ansættelse og vilkår

Der er tale om en fast stilling på fuldtid med opstart efter aftale.

I Billund Lufthavn tilbyder vi en attraktiv lønpakke med bl.a. pension, tilvalg af sundhedssikring, betalte pauser, en ekstra feriefridag, kantineordning og personalerabat på udvalgte varer.

Denne stilling forudsætter, at du kan godkendes til kategorien “Fortroligt” af PET, og denne godkendelse skal kunne opretholdes under hele ansættelsen.

Du kommer til at indgå i et team med to tætte kolleger. Men derudover bliver din kontaktflade med myndighedstilsynet, og relevante afdelinger rundt i lufthavnen som pt. består af mere end 1.100 medarbejdere.

Vil du vide mere om jobbet?

Ansøgningsfrist 23. oktober 2023. Vi vurderer indkomne ansøgninger løbende.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte COO, Ivan Andersen Commerou på [email protected] eller tlf. 27 15 76 01 eller Safety Manager, Lasse Dyrbye Thorsager på [email protected] eller tlf. 26309975

Du kan læse mere om Billund Lufthavn på www.bll.dk

Søg jobbet ved at klikke på “Ansøg” herunder.

ANSØG 

Billund Lufthavn
Vi skaber let adgang til og fra verden med direkte flyvninger til mere end 100 destinationer. Ni ud af ti af vores passagerer rejser til og fra udlandet, hvorfor vi med rette kan kalde os Vestdanmarks internationale lufthavn. Vi vil gøre det til en oplevelse at bruge Billund Airport. Det kræver, at vores engagerede og kompetente medarbejdere hver dag arbejder på at skabe de bedste rammer for vores passagerer. Det sikrer vi blandt andet ved at skabe optimale betingelser for flyselskaberne, charteroperatørerne og godstransportørerne, der skal levere ruterne til: Billund Airport – verden direkte.

Udløber: 23.10.2023