En Route services søger en driftschef til ACC København
Er du motiveret af at udføre god ledelse, stå for den daglige drift i en spændende hverdag, og har du lyst til at prøve noget nyt, så læs endelig videre!
Om jobbet
Som driftschef for ACC København skal du varetage den daglige ledelse og drift af lufttrafiktjenesten i ACC, og du får direkte personaleansvar for to teamchefer, der varetager personaleledelsen af flyvelederne i enheden. Du kommer til at tegne Naviair i daglige operationelle forhold, og du forventes at videreføre vores gode relation og samarbejde med brugerne af luftrummet.
Vær med til at bidrage til udviklingen af ACC København
Du vil blive en del af et dygtigt ledelsesteam i En Route Services, hvor du har mulighed for at bidrage til og forme den fremtidige udvikling af enheden i en tid, der vil byde på stor udskiftning i flyveledergruppen, uddannelse af nye flyveledere samt forandringer i Naviairs styringsmekanismer. Du vil få afvekslende ledelses- og driftsmæssige arbejdsopgaver og gode personlige og faglige udviklingsmuligheder samt efteruddannelse i rollen som chef efter behov.
Om dig
Da en væsentlig del af opgaven er af driftsmæssig karakter i tillæg til ansvaret for ledelsen af flyvelederne, vil det være en fordel, at du er uddannet flyveleder eller har et indgående kendskab til arbejdsgange og processer i Naviair.
Du er motiveret for at arbejde med mennesker og du synes, det er spændende at skulle lede et team af dygtige specialister. Vi forventer, at du som driftschef kan lede og inspirere dit team gennem god og synlig ledelse og evner at håndtere omstillinger og forandringer.
Du er samtidig relationsskabende og ser det som en selvfølge at engagere dit team til fortsat at yde det bedste. Vi ser også at du:
- lytter nysgerrigt til andres perspektiver samt evner at udvise den nødvendige beslutnings- og handlekraft på en empatisk måde
- er initiativrig med en professionel samarbejds- og løsningsorienteret tilgang
- er udviklingsorienteret og både kan analysere bestående processer og se nye muligheder
- har gode samarbejds- og lederevner og kan skabe tillid og fortrolighed
Bliv en del af en arbejdsplads med et helt specielt sammenhold
Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus. Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en attraktiv og konkurrencedygtig løn fastsat efter erfaringer og kvalifikationer.
Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til “Hemmeligt” (NATO SECRET).
Søg stillingen
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsdirektør En route services, Christian Thorhauge på tlf.nr. +45 2491 8401 eller e-mail: [email protected]
Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 31. december 2025.
Der kan indgå en personlighedstest i ansættelsesproceduren.
Stillingstype: Ledelse
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse: 01-02-2026
Søg på stillingen
Ansøgningsfrist: 31-12-2025
Spørgsmål om stillingen
Christian Thorhauge
Driftsdirektør En route Services
[email protected]
+45 2491 8401
Naviair leverer sikker og effektiv trafikstyring til luftfarten. Helt konkret betyder det, at det er Naviair, der sørger for, at lede fly sikkert og uden forsinkelser gennem dansk luftrum.
Naviair er en selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Vi er ca. 675 medarbejdere fordelt i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Hjemmeside: www.naviair.dk
Udløber: 01.01.2026

CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
