(DK) Flymekaniker til UNI-FLY

Har du udpræget ordenssans og et skarpt fokus på detaljer?

Vi bor på Hans Christian Andersen Airport ved Odense og søger en flymekaniker til vores Part 145.

Du er flymekaniker, kan tiltræde snarest og har EASA Part-66 AML-certifikat B1. Hvis du har B2 er det et yderligere plus.

Du er en erfaren flymekaniker og gerne med interesse for struktur arbejde. Den primære del af dine erfaring kommer fra Fixed Wing Single Engine Piston & Turbine fly. Hvis du kan ’sætte flueben’ ved Rotor Wing, er det bestemt et plus.

Du kommer primært til at arbejde som B1 mekaniker på Piper Fixed Wing Single Engine Piston & Turbine og Cirrus SR20/22. I forbindelse med dit arbejde som certified staff / mechanic på værkstedet, har du også en naturlig interesse i det administrative arbejde. Her arbejder du med at oprette arbejdsordrer, deltager i tilbudsgivning, har kundekontakt og taler med leverandører og flyfabrikanter.

Som person og kollega er du:

  • Smilende og hjælpsom
  • Kommer til tiden og overholder aftaler
  • Tager dine opgave og ansvar alvorligt
  • Fleksibel og serviceminded
  • Kvalitetsbevidst
  • Selvstændig
  • Du går med ’ja-hat’ og er udstyret med humor

Vi er et stærkt team af teknikere, som har et bredt virkefelt. Vi har et frit, alsidigt og selvstændigt job, i et kammeratligt miljø – eller, som vi plejer at sige det ” Vi er alle sammen vor egen chef ”. 

Vi vægter faglig stolthed, grundighed, ærlighed, samarbejde og vi griner dagligt. Vi sætter en ære i at holde arbejdspladsen ren, ryddelig og præsentabel, så kunderne også på den led får en positiv oplevelse.

Arbejdstiden på værkstedet er fra kl. 07.00 – 15.00 mandag til torsdag og 07.00 – 14.30 fredag.
Vi er fleksible, når det kræves – og fleksibiliteten går begge veje.

Hvis du kan se dig selv i ovennævnte beskrivelse, så ser vi frem til at høre fra dig. Mail din ansøgning til: [email protected] og skriv ’Flymekaniker’ i emnefeltet.

 

UNI-FLY A/S blev grundlagt af Bjarne Petersen i 1970, med helikopter-landbrugsflyvning som hovedopgave. Bjarne er stadig ejer og aktiv i firmaet. I dag opererer UNI-FLY A/S primært offshore til Wind Farms i England, med Leonardo AW-169 samt laver inspektions- og ad-hoc opgaver i Danmark med Airbus EC-135 og EC-120.

UNI-FLY A/S etablerede i 2009 egen Part 145 og er i dag Service Center og Spare Part Sales for både Piper og Cirrus fly, Technify/Continental Diesel Engines, Beringer Brakes og vedligeholder derudover egne, samt eksterne helikoptere, hovedsageligt EC-120 & EC-135.

Udløber: 27.09.2021