(DK) Luftfartsinspektør til personcertificering

Vil du være med til at sikre høj kvalitet på luftfartsområdet? Søger du en arbejdsplads, hvor man efterstræber en god balance mellem arbejde og fritid? Så er du måske vores nye kollega i Kontor for luftfart! Vi tilbyder et dynamisk og fagligt udviklende miljø med både nationalt og internationalt fokus.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Afdeling for luftfart og jernbanesikkerhed søger en luftfartsinspektør, der selvstændigt og struktureret kan bidrage til kontorets arbejde i relation til godkendelse og tilsyn af flyveskoler samt personcertifikatkontrol.

En dynamisk hverdag med højt tempo
Du vil blive en del af Personcertificering og dermed indgå i et team, der består af flere forskellige faglige kompetencer og baggrunde, der tilsammen udgør et stærkt team kendetegnet ved stor dynamik og højt tempo. Vi er et team, der smøger ærmerne op, når vi er på arbejde – og prioriterer et godt grin samt en uformel omgangstone med højt til loftet, også i en travl hverdag.

Dine væsentligste arbejdsopgaver:

  • Godkendelse og tilsyn af uddannelsesorganisationer
  • Godkendelse og sagsbehandling af uddannelsesprogrammer inden for pilotuddannelser
  • Afholdelse af radioprøver for piloter
  • Udførelse af personcertifikatkontrol
  • Vejledning af piloter og uddannelsesorganisationer i gældende regler
  • Deltagelse i nationalt og internationalt arbejde vedrørende uddannelse af piloter
  • Deltagelse i tværfaglige opgaver inden for luftfart

Hvem er du…

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant luftfartsmæssig baggrund som pilot
  • Har undervisningserfaring, gerne som flyveinstruktør, examiner eller som teori instruktør
  • Er god til at formidle letforståeligt og sikre fremdrift
  • Er initiativrig og kan tage ejerskab over dine opgaver
  • Har gode engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt

Vi har et arbejdsmiljø præget af en høj faglig stolthed og et godt samarbejdsklima. Det er derfor vigtigt for os, at du prioriterer samarbejde i hverdagen og evner at skabe dialog på tværs af forskellige faggrupper.

Lidt om os…
I Luftfart arbejder vi med regulering af luftfarten og samspillet mellem branchens mange aktører.

Vi er ca. 110 engagerede piloter, teknikere, ingeniører, flyveledere og jurister, som sammen udarbejder regler for luftfarten og fører tilsyn med sikkerheden på luftfartsområdet. Vores regulering er forankret i EU-ret og anden international lovgivning, og skal afbalancere en privat virksomheds udviklingsmuligheder i forhold til samfundsmæssige behov.

Luftfartsbranchen er i disse år kendetegnet ved, at der løbende kommer nye forretningsmodeller, at markederne ændrer sig, og at nogle aktører vokser og andre forsvinder. Det er derfor afgørende, at vi arbejder helhedsorienteret og i fællesskab med vores mange samarbejdspartnere, således at vi i alle faser af vores arbejde sikrer en sammenhæng i vores tiltag.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen ønskes besat senest 1. februar eller snarest muligt.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen – hvem er vi…
Vi er en styrelse under Transport- og Boligministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej og luftfart, post og havne samt regulering af bygge- og boligområdet.

Vi er mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister.

Styrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi er primo januar flyttet til vores nye domicil på Kalvebod Brygge.

Du kan læse mere om os på www.tbst.dk.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Rasmus Damm, tlf. 4178 0396.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen. Der vil blive anvendt tests i rekrutteringsforløbet.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens elektroniske ansøgningsportal på www.tbst.dk senest søndag den 8. december 2019.

Samtaler afholdes den 12. december 2019.

Udløber: 08.12.2019