(DK) Mangaard Travel Group søger ny kollega til gruppeafdelingen


Er du vores nye kollega i gruppeafdelingen hos Mangaard Travel Group?

Vi har travlt i gruppeafdelingen, hvor vi håndterer mange forskellige grupper som ad hoc grupper, ferie relaterede grupper, interesse grupper, speciel grupper som sport og musikrejser, samt konferencer med mere.

Vores kunder er erhvervslivet, branche organisationer, offentlige samt private.

Vi søger en kollega med erfaring i salg og service og planlægning af grupperejser og gerne med et godt kendskab til GDS og andre gruppebookingsystemer.

Hos os har du kontakten med kunden fra start til slut, men med støtte og samarbejde med dine gode kollegaer.

Vi forventer at du er rigtig god til at kommunikere med vores kunder, så vi i fællesskab får skabt det rigtige produkt.

Du er pligtopfyldende og ved at deadlines er vigtige og så kan du lide at yde lidt ekstra, for at skabe dagligdagens gode succeser.

Du skal kunne samarbejde og være parat til at modtage hjælp, ligesom du er med til at hjælpe dine kollegaer op på et højere fagligt niveau.

Vi ønsker helst en fuldtidsstilling og foretrækker stillingen besat i Åbyhøj, men med den rette ansøger, kan der også være tale om en stilling  i vores afdeling i Brøndby.

Vi føler selv, at vi har en god arbejdsplads med gode kollegaer og rigtig mange dejlige kunder, og vi er kendt for, at både kunder og medarbejdere bliver hos os.

Send gerne din ansøgning snarest til hans@mangaard-travel.dk og ønsker du yderligere information om stillingen, kan du også ringe til Hans Mangaard på mobil 26360395      

Se mere om os på www.mangaard-travel.dk

Udløber: 02.10.2019