(DK) Safety Officer til Jettime

Har du lyst til nye udfordringer i et stort danskejet flyselskab med et dynamisk og tempofyldt arbejdsmiljø, en stærk og inkluderende kultur og de bedste kolleger i branchen?

Vi søger dig, som kan arbejde på tværs af afdelinger for at understøtte vores flyvesikkerhed ved at analysere operationen, identificere svagheder og udvikle anbefalinger til løbende forbedringer. Du har samtidig en nøgleposition for at videreudvikle og fastholde en åben og lærende kultur, hvor alle forstår deres væsentlige rolle i at fastholde en sikker og effektiv operation.

Nysgerrighed, overblik og evne til at dykke godt ned i detaljer og finde de bagvedliggende faktorer er en væsentlig del af jobbet. I tæt samarbejde med eksperter fra vores operative afdelinger (Flight Operations, Technical, Ground Operations, Training) er din rolle at identificere og kontinuerligt udvikle bedre processer for at opretholde en sikker operation. Du kommer helt tæt på både besætninger, teknikere og administrativt personale, når du behandler deres rapporter omkring operationen, som er et afgørende bidrag til fortsatte forbedringer vores flyvesikkerhed. Her er evnen til at opbygge tillid og fortrolighed på det personlige plan vigtig.

I hele Jettime arbejder vi med en ”JUST Culture”, hvor vi erkender fejl med det formål at søge ny viden og forbedringer.

Du vil indgå i vores ”Safety afdeling”, hvor vi har en ligefrem, ærlig og operativ tilgang til opgaverne. Afdelingen er ansvarlig for, at vores Safety Management System fungerer og løbende udvikles og Safety Manager referer direkte til Accountable Manager i Jettime.

Dine primære ansvarsområder og opgaver er;

  • Behandle “safety rapporter”, udføre risikovurderinger og give anbefalinger til præventive tiltag.
  • Facilitere processerne omkring flyvesikkerhed og risikostyring indenfor de operationelle områder.
  • Kontinuerligt forbedre Jettimes “Safety Awareness” gennem læring og igennem fokus på ”Just Culture” på tværs af organisationen.
  • Analysere data omkring flyvesikkerhed fra interne og eksterne kilder og udvikle/formidle materiale omkring Jettimes flyvesikkerhedsmæssige status og resultater.
  • Udvikle og formidle uddannelse for Jettimes medarbejdere indenfor flyvesikkerhed.

Dine faglige og personlige kompetencer er;

  • Mindst 5 års operationel erfaring indenfor flyindustrien eller tilsvarende branche
  • Indgående kendskab til Safety Management System (SMS), gerne fra flybranchen
  • Taler og skriver flydende engelsk
  •  Forståelse for de forretningsmæssige forudsætninger
  • Analytisk med evnerne til at formidle og udfærdige rapporter og træningsmateriale
  • Open-minded, nysgerrig af natur og lyst til at tage ansvar
  • En holdspiller med stærke kommunikative evner

At være ombord hos Jettime betyder:

At du bliver en del af en ung og dynamisk virksomhed med en flad organisation og engagerede kolleger. Vi tager vores værdier alvorligt og betragter tillid og relationer som fundamentet for en god forretning og for vores kultur. Vi forventer, at du på en konstruktiv og positiv måde udfordrer status quo, så du bidrager til både din egen og vores fælles udvikling.

Hvordan kommer du videre?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Safety Manager Mads Andersen på telefon 6165 7663 eller e-mail: [email protected]
Du søger stillingen ved at besøge www.Jet-Time.dk.

Vi gennemgår ansøgningerne og afholder samtaler løbende, så du kan med fordel søge straks. Vores ønske er at besætte stillingen hurtigt, men er du den helt rigtige ’Jettimer’, så venter vi gerne på dig.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning!

ANSØG HER

Jettime a/s er et uafhængigt, privatejet, dansk flyselskab etableret i juni 2020. Jettime flyver nordboere til og fra deres feriedestination på vegne af førende rejsearrangører i Norden, herunder TUI, Bravo Tours, Ving. Jettime flyver også på vegne af andre flyselskaber som SAS, Air Greenland og Norwegian. Jettime har ca. 450 ansatte med baser i Danmark og Finland og opererer 11 passagerfly af typen Boeing 737 NG, der vedligeholdes af selskabets egen tekniske afdeling og partnere.

Udløber: 31.03.2023