(DK) Sales Manager SME & New Bizz til Scandic Hotels A/S

Har du energi og drive som få og er du parat til at træde på speederen som sælger hos Scandic? Er du samtidig struktureret og systematisk i dit salgsarbejde og får du et ekstra kick af at hunte ny forretning og skabe ekstraordinære resultater i et team med fokus på udvikling af både Scandic og dig som person? Så er det dig, vi leder efter. Hos os får du mulighed for at sælge et af de absolut stærkeste brands inden for hotelbranchen i Norden. Vi glæder os til at byde dig velkommen. Vi tror på dig.

Opgaver

  • Ansvar for egen kundeportefølje af ca. 300 små og mellemstore virksomheder
  • Kontraktansvar for egen kundeportefølje samt pleje og udvikling heraf
  • Hente ny møde-, event- og overnatningsforretning gennem canvas og leads
  • Koordinering og implementering af diverse salgskampagner målrettet SME-segmentet
  • Genforhandling og implementering af kundeaftaler gennem fysiske og telefoniske møder
  • Udarbejde tilbud på større møder, konferencer og events i tæt samarbejde med Revenue Management, hotellerne og gruppe- og konferenceafdelingerne
  • Opdatere og vedligeholde informationer i CRM systemet herunder udarbejde og analysere statistikker og kundedata
  • Planlægge, koordinere og deltage i kundearrangementer og rundvisninger på hotellerne

Hvem er du

  • Du er frem for alt struktureret, systematisk og målrettet
  • Du er relationsskabende, diplomatisk og besidder en god situationsfornemmelse
  • Du er forhandlingsstærk med høj integritet
  • Du er proaktiv og opretholder et højt aktivitetsniveau
  • Du er en dygtig og vedholdende sælger med dokumenterede stærke resultater
  • Du har erfaring med implementering af kundeaftaler og proaktivt salg
  • Viljen til sejr er en naturlig del af dig og driver dig til hver dag at gå den ekstra mil
  • Du har et højt ambitionsniveau på virksomhedens, kundernes og egne vegne
  • Du taler et nordisk sprog og kan kommunikere på engelsk, som er vores koncernsprog

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads som er omfattet af overenskomst, som bl.a. sikrer dig en ordentlig løn med tillæg, pension og en sundhedsordning
  • At du bliver en del af ”Danmarks bedste arbejdsplads til Inklusion”, som også er Nordens største hotelkæde
  • Landets bedste kolleger som alle arbejder med tydeligt afsæt i vores fire værdier “be caring”, “be you”, “be a pro” og “be bold”
  • Faglig og personlig udvikling
  • Landets fedeste kultur, hvor vi vil hinanden det godt, hvor der er plads til alle, uanset hvor vi kommer fra, og hvor vi har det sjovt
  • Favorable personalegoder, herunder Team Member Card, som giver dig rabatter på overnatning på Scandics hoteller og en god sundhedsforsikring
  • Vi inviterer løbende til samtaler.

Hos Scandic hylder vi forskellighed og gi’r plads til den enkelte. Vi ved, at vi gør hinanden gode, og at vi alle sammen bidrager med noget særligt. Derfor er vi meget stolte af, at Scandic flere gange er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads til Inklusion og netop har modtaget Momondos Bæredygtighedspris. Vi er utrolig glade for den flotte pris og siger tusind tak til alle vores medarbejdere, der hver dag har omtanke for hinanden, vores omgivelser og alle vores gæster.

Cecilie Binderup Lange, Director of Corporate Sales
Tlf. +45 2859 6902

ANSØG HER

 

Vi tror på dig

Hos Scandic får du plads til at være dig selv. Vi hylder nemlig forskellighed og har omtanke for den enkelte. Derfor har vi fokus på dig som person og alt det, som gi’r dig energi og lyst til at gøre en forskel.

Vi ved, at du brænder for det, du gør. Derfor lytter vi til dig og sætter pris på din mening, når du har noget på hjerte. For når du er glad og tilfreds, smitter det af på alle os andre. Både på dem, du er tæt på i hverdagen, og på alle vores gæster.

Vi kommer fra hele verden, men taler alligevel samme sprog. Omtanke er omdrejningspunkt for alt, hvad vi si’r og gør. Alle har mulighed for at udvikle sig. Derfor glæder vi os til at se dig vokse og hjælpe dig med at få mere ud livet – både privat og på arbejdet.

Vi ved, at vi gør hinanden gode. Og vi ved, at du bidrager med noget særligt. Vi tror på dig.

Uanset hvad din baggrund er, om du skal til at starte din karriere eller har masser af erfaring, om du har en lang videregående uddannelse eller en praktisk erhvervsuddannelse, har vi sikkert en stilling, der passer til dig.

Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion 2019

Vi kommer fra hele verden. Faktisk har vi medarbejdere med hele 115 forskellige nationaliteter. Men vi taler alligevel samme sprog. Omtanke er nemlig omdrejningspunktet for alt, hvad vi siger og gør. Det håber vi, at vores gæster kan mærke, hver gang de besøger os i forbindelse med fx arbejde, et møde eller et ferieophold. Vores arbejdsglæde lyser nemlig tit ud af os – ikke mindst i forbindelse med, at vi er blevet kåret som ‘Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion’, for andet år i træk.

Glæden bliver heller ikke mindre af, at vi samtidigt har fået en smuk 2. plads på listen over Danmarks bedste store arbejdspladser. Det er to kæmpe anerkendelser, som vi er meget stolte af at modtage. Arbejdsglæde, mangfoldighed og inklusion er nemlig essentielle dele af vores kultur.

Facts

Med 280 hoteller og mere end 10.000 nysgerrige medarbejdere i seks lande arbejder vi i Scandic med en bærende mission ”to create great hotel experiences for the many people”. Denne mission er sammen med vores fire værdier ”be caring”, ”be you”, ”be a pro” og ”be bold”, gennemgående i en særdeles engageret og gæsteorienteret kultur.

Scandic har i dag 28 hoteller i Danmark og er i rivende udvikling på det danske marked.

Hoteller på vej:

· Scandic Spectrum, København, med 632 værelser, åbner 1. marts 2022

· Scandic Nørreport, København, med 100 værelser, åbner 1. april 2022

· Scandic Aarhus Havn, med 500 værelser, åbner i 2024

I forbindelse med vores massive vækst regner vi med at etablere omkring 650 nye danske arbejdspladser til de i forvejen 1400, der er hos Scandic i Danmark i dag. Velkommen med din ansøgning. Vi tror på dig.

Udløber: 09.10.2021