(DK) Trafikassistent til Esbjerg Airport

Esbjerg Airport søger en trafikassistent, til lufthavnes trafikkontor, der i det daglige servicerer de rejsende og indgår i afvikling af offshore trafikken til Nordsøen, og de internationale ruter.

Dit arbejde vil bl.a. omhandle kundeservice og informationsarbejde over for passagererne, mens de er i lufthavnen. Du er i kontakt med rigtig mange mennesker i løbet af en dag, og du skal derfor være serviceminded og god til kommunikation. Derudover er du med til, at sikre at alt trafik kommer af sted til tiden.

Dine primære arbejdsopgaver består altså af:

  • Check-in af passagerer, og servicering af besætningsmedlemmer.
  • Ekspedition af post og gods. (Herunder farligt gods).
  • Information og service overfor lufthavnens gæster og kunder.
  • Telefonomstilling og ad-hoc opgaver forbundet med flyafviklingen.

Vores forventninger til dig:

  • At du kan indgå i en vagtturnus med skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 05.00 – 21.30 alle ugens dage.
  • Du har gode engelsk kundskaber, skriftlig såvel som mundtlig.
  • Du kan arbejde selvstændigt, tage ansvar, og trives som del af et team.
  • Du er fleksibel, positiv, udadvendt og serviceminded.
  • Har motivation og lyst til at dygtiggøre dig og kan agere i til tider hektiske perioder.

Til den rette kandidat kan vi tilbyde:

  • En arbejdsplads med høj fart, højt humør og hvor faglige guldkorn og initiativrigdom vil gå rent ind.
  • En spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens.
  • En arbejdsplads som vægter samarbejde højt, hvor travlhed og humor kan gå hånd – i – hånd.

Løn og ansættelsesvilkår:

  • Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK, jf. principperne om Lokal løndannelse.
  • Ugentlig arbejdstid er 37 timer.
  • Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.
  • For ansættelsen gælder at du skal kunne Politigodkendes til fortrolig.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte daglig leder Katrine Visselbjerg Kristensen på tlf. 20 48 68 55 eller på [email protected]

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Ansøgningsfrist

9. december 2022

Ansøgningen sendes elektronisk.

Klik på “send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

SEND ANSØGNING

Udløber: 09.12.2022