Der var betydelig finansiel støtte og human kapital fra både Maersk Air og SAS, da Estonian Air blev bygget op. Ved konkursen i lørdags var det eneste spor fra denne tid en beskeden SAS-ejerandel på 2,66 procent.
Det estiske flyselskab Estonian Air nåede aldrig at fejre 25 års jubilæum. Selskabet blev etableret i 1991, men lørdag den 7. november 2015 var det endegyldigt slut, da EU-Kommissionen konkluderede, at selskabet havde modtaget ulovlig statsstøtte på samlet 90 mio. euro, hvilket svarer til 670 mio. danske kroner.
EU-afgørelsen betød formelt, at den estiske stat skulle kræve det samlede beløb tilbagebetalt med tillæg af renter. Dette var ikke muligt for flyselskabet at honorere, hvorfor Estonian Air som ventet måtte indgive konkursbegæring.
Estonian Air blev oprindeligt etableret af den estiske stat med russiske fly fra Aeroflot, men i 1995 forud for privatiseringsprocessen blev det første Boeing 737-500 fly leveret. Det estiske statslige privatiseringsselskab EPA tog i foråret 1996 hul på salget af Estonian Air, og Maersk Air og SAS var blandt bejlerne.
Rent strategisk passede et samarbejde mellem SAS og Estonian Air bedst, men ved budfristens udløb blev det alligevel Maersk Air, som EPA pegede på.
Hos SAS var vicedirektør Lars Lindgren skuffet over den estiske stats beslutning.
“Jeg gratulerer Maersk Air med at være kommet så langt, men det sidste ord er ikke sagt i den sag…..Vores tilbud er så godt, at jeg har svært ved at tro, at vi ikke kommer ind i billedet igen, når regeringen får kigget nærmere på sagen,“ sagde SAS-chefen til Jyllands-Posten.
Danske direktører til Estland
Men trods protesterne overtog Maersk Air sammen med det estiske Baltic Cresco Investment Group 66 procent af flyselskabet fordelt med 49 procent til Maersk Air og 17 procent til det private estiske selskab.
Maersk Airs vicedirektør Ole Dietz blev sendt til Tallinn for at rydde op i selskabet, og han gennemførte en succesfuld turnaround, hvor flåden blev moderniseret med vestlige fly. Maersk Air udpegede Børge Thornbech som administrerende direktør i det estiske flyselskab, hvor han sad frem til år 2000.
Efter Børge Thornbech hjemkomst fra Tallinn fik Maersk Airs kommercielle direktør og rutechef Jørn Eriksen tilbudt udfordringerne som administrerende direktør for det estiske flyselskab. Det skete kort tid efter, at EU´s konkurrencemyndigheder foretog en ransagning af Maersk Airs kontorer, hvor der blev fundet belastende dokumenter for en markedsdelingsaftale med SAS.
Jørn Eriksen var direktør i Estonian Air frem til september 2002, hvor han vendte tilbage til Maersk Airs hovedkontor i Dragør. Han blev afløst af estiske Erki Urva, der trådte til, da Maersk Air havde planer om at sælge ejerandelen i selskabet.
Men allerede få år senere var der atter bud efter en dansker i Tallinn. Børge Thornbech vendte ved årsskiftet 2005 tilbage i chefstolen hos Estonian Air, hvor han styrede selskabet i yderligere et par år.
Således har der gennem tiden været mange danskere, der har sat sine fodaftryk i det estiske flyselskabs hovedkontor. Også i bestyrelsen for selskabet var der prominente danske erhvervsfolk og politikere.I 2002 bestod bestyrelsen i Estonian Air således af Maersk Airs bestyrelsesformand Troels Dilling samt Maersk Airs administrerende direktør Flemming Ipsen og forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen plus fire estiske bestyrelsesmedlemmer.
SAS mistede værdierne
Med tiden fandt Maersk Air ud af, at ejerskabet af Estonian Air ikke passede strategisk ind i selskabet. Derfor blev der i 2003 indledt forhandlinger med SAS om overtagelse af Maersk Airs aktiepost i det estiske flyselskab.
Maersk Air havde haft et katastrofalt år i 2002 og havde indkasseret det største tab nogensinde med et underskud på 622 mio. kroner. Estonian Air var veldrevet, og Maersk Air indkasserede 146 mio. kroner ved salget.
Det lykkedes dog ikke for SAS at få skabt synergi mellem hovedforretningen og det estiske flyselskab, og i 2010 var Estonian Air tæt på konkurs. Derfor måtte Estlands stat den 10. maj 2010 foretage en kapitalindsprøjtning på 21 mio. euro, eller godt 160 mio. kroner.
SAS ønskede ikke at skyde mere kapital i selskabet og måtte se sin ejerandel reduceret fra 49 procent til 10 procent. Senere kapitaludvidelser har udvandet SAS´ ejerandel ved konkursen var reduceret til 2,66 procent.
Mens det var danskere og skandinaver, der byggede Estonian Air op, var det paradoksalt nok også en dansker, der formelt gav selskabet dødsstødet.
“Selskaber skal konkurrere på en bæredygtig forretningsmodel i stedet for at forlade sig på statsstøtte. Estonian Air har ikke gennemført de nødvendige reformer for at blive en holdbar forretning. Det ville ikke være fair overfor konkurrenterne at holde selskabet på markedet ved statsstøtte,“ udtalte EU-Kommissionens konkurrencekommissær Margrethe Vestager i forbindelse med afgørelsen
Foto: Morten Lund Madsen.