F – G – H – I – J

Print Print

Ff

Fare Basis
En flypris er baseret på en “fare basis” kode, der i kode angiver hvilken klasse, der rejses på samt eventuelle restriktioner forbundet med billetten. Fare basis kan f.eks. være YLE6M. Dette indikerer ved “Y” at der er tale om økonomiklasse, “L” at der er tale om Low Season, “E” indikerer Excurision-billet og “6M” indikerer maksimum gyldighedsperiode på 6 måneder.

Feeder airline
Et luftfartsselskab der betjener et lokalt marked og “føder” trafik ind til de store luftfartsselskabers knudepunkter som f.eks. København, Amsterdam, Frankfurt, London og Paris.

Feeder-trafik
Den trafik, der kommer fra lokale og regionale markeder og fødes ind til et knudepunkt, f.eks. København. Herfra går en del af trafikken videre til andre destinationer i Europa eller oversøiske destinationer.

Ficticious Construction Point
En teknik, der anvendes af rejsebureauernes tarif-eksperter, hvor billetten udstedes til et punkt på rejsen, hvor den rejsende aktuelt ikke rejser til – for at opnå en billigere flypris.

First Class
Udtryk for den ypperste måde at blive transporteret på – førsteklasse. Før introduktionen af Business Class i begyndelsen af 1980′ erne var der udelukkende First Class og Ecnonmy Class hos de fleste luftfartsselskaber. Idag er der relativt få selskaber, der tilbyder First Class, idet den er erstattet af Business Class.

Flag Carrier
Formelt set et luftfartsselskab, der er ejet af eller drives (helt eller delvis) af staten i det land, hvor det er hjemmehørende. Mere almindeligt anvendes begrebet om det ledende luftfartsselskab fra hvert land.

Flatbed seat
Et flysæde, der kan foldes ud, således at den rejsende har mulighed for at ligge fladt ned i en position fra ca. 160 – 180 grader. Flatbed seats tilbydes udelukkende på Business Class og First Class.

Flat rate
En fast pris, der kan være sammensat af betaling for flere forskellige ydelser.

Flight number
En unik alfanumerisk kode, der angiver hvilken rute, der flyves mellem to byer. F.eks. har SK911 i mange år været kendt som SAS flyet til New York. Alle lige flynumre er østgående eller nordgående, mens de ulige numre er i vestlig eller sydlig retning.

Frequent Flyer card
Et Frequent Flyer kort gives til rejsende, der er tilmeldt et Frequent Flyer program hos et specifikt luftfartsselskab eller luftfartsalliance. Et loyalitetsprogram, hvor den rejsende kan optjene point ved anvendelse af selskabet. Optjente points kan ombyttes til frirejser, gaver m.m. Går også under betegnelsen Bonusprogrammer.

Fulfilment
Er udtryk for ordrebehandling hos et rejsebureau; typisk billetudstedelse og fakturering. Det er den aktivitet, som rejsebureauet udfører i en back-office funktion, når kunden selv har reserveret sin flybillet i et Online Booking Tool eller direkte i et professionelt reservationssystem.

Full house
Et udtryk for, at et hotel er fuldt booket og dermed ingen ledige værelser har. Kan også anvendes som udtryk for en fullbooket restaurant, teater eller andet, hvor der ikke er flere ledige sæder.

Fully Flexible Ticket
Udtrykket en fuld fleksibel billet dækker typiske over billettyper, hvor der ikke er betingelser forbundet med at ændre billetten, således at den frit kan ændres til en anden dato og et andet luftfartsselskab.

Gg

GALILEO
Er et af verdens førende globale distributionssystemer for rejseindustrien. I Galileo er det muligt for 44.000 rejsebureauer og deres kunder at booke sæder på op imod 600 luftfartsselskaber, booke bil hos 40 biludlejningsselskaber samt reservere værelser på mere end 60.000 hoteller over hele verden.

Garni
Er navnet på et hotel eller indkvarteringssted, der kun tilbyder overnatning, men ingen måltider.

GDS
Forkortelse for Global Distribution System, som er en fællesbetegnelse for de selskaber, der elektronisk distribuerer produkterne fra flyselskaber, hoteller og biludlejningsselskaber til rejsebureauerne. Tidligere blev betegnelsen CRS (Computerized Reservation System) anvendt.

General conditions of carriage
Populært sagt, “det med småt”, der står på en flybillet eller vedhæftet som betingelser til en elektronisk flybillet. Det er primært luftfartsselskabernes ansvarsfraskrivning, der er trykt heri, hvor den rejsende “accepterer” de vilkår, som står i de generelle bestemmelser.

Guaranteed arrival
Normalt vil en booking af et hotelværelse blive annulleret fra hotellets side, hvis gæsten ikke møder op inden kl. 18.00 til check-in. Når man bestiller et værelse med garanteret ankomst, vil hotellet beholde værelset efter kl. 18.00, men vil opkræve betaling for no-show, hvis gæsten ikke møder op og benytter reservationen.

Hh

Hand luggage
Er det engelske ord for håndbagage eller kabinebagage. EU har i 2006 indført særlige regler for indholdet af håndbagagen for at mindske risikoen for terrorangreb og flykapringer. Normalt må der medbringes 1 stk. håndbagage på europæiske flyvninger, mens der på interkontinentale flyvninger ofte tillades 2 stk. håndbagage. Maksimal vægt er typisk 8 kg og målene 55 x 40 x 23 cm – eller totalt maksimum 118 cm i omfang.

Head tax
En særlig afgift eller skat, som visse byer og lande pålægger hver rejsende, der ankommer til eller forlader det pågældende område.

Heliport
En heliport er et landingsområde for helikoptere – eller med andre ord en lufthavn for helikoptere.

HK
En statuskode i GDS-systemerne, hvor det fremgår, hvilken status en given reservation har. HK betyder “hold confirmed”, hvilket vil sige, at bookingen er bekræftet.

HL
En statuskode i GDS-systemerne, hvor det fremgår, hvilken status en given reservation har. HL betyder “hold list”, hvilket vil sige, at bookingen er på venteliste.

Hotel occupancy tax
En offentlig skat eller afgift, som tillægges værelsesprisen på hoteller i specifikke områder. Det er typisk de lokale myndigheder, der vedtager afgiften med henblik på at subsidiere driften af den lokale turistorganisation eller myndighed.

Hotel voucher
En værdikupon, der afleveres til et hotel som betaling for overnatning og eventuelt andre ydelser. Det er typisk rejsebureauer, der udsteder vouchers til de rejsende, der af en eller anden årsag ikke ønsker at betale direkte til hotellet.

Hovercraft
Betegnelsen for et vandbåret fartøj, der flyder på en “pude” af luft. Bliver ofte anvendt til overfart og sejladser på korte strækninger med gode vind- og vejrforhold.

Hub
Et “hub” svarer til navet på et cykelhjul, hvortil alle eger er hæftet. I luftfarten er det udtryk for en central hovedlufthavn, hvor trafikprogrammet er afstemt efter, at alle fly ankommer og afgår indenfor et snævert tidsinterval, således at der er mulighed for at skifte fly. Store “hubs” i Europa er Heathrow for British Airways, Schipol for KLM og Frankfurt for Lufthansa.

HX
En statuskode i GDS-systemerne, hvor det fremgår, hvilken status en given reservation har. HX betyder “have cancelled”, hvilket vil sige, at bookingen er annulleret.

Ii

IAPA
IAPA (International Airlines Passengers Association) er en organisation for hyppigt rejsende “frequent flyers”. Mere end 400.000 medlemmer over hele verden har betalt medlemskab for at få adgang til rabatter, opgraderinger og lounge adgang i en række lufthavne over hele verden.

IATA
IATA (International Air Transport Association) blevet etableret i 1945 i Havana, Cuba. Det er idag luftfartsselskabernes internationale sammenslutning, der omfatter 240 luftfartsselskaber, der opererer ca. 94 % af al rutetrafik i hele verden. I tilknytning hertil er der ca. 60.000 billetudstedende rejsebureauer over hele verden.

IATA-nummer
Hver IATA akkrediteret agent har sit eget IATA-nummer, hvilket er en kode, der skal fremgå af alle billetter, som den pågældende agent udsteder, f.eks. 17-2 0034 1, som er koden for en specifik afdeling i et stort dansk erhvervsrejsebureau.

ICAO
IACO (International Civil Aviation Organization) blev stiftet i Chicago i 1944 af 52 nationer, r ønskede at skabe fælles retningslinier for en sikker og redelig og økonomisk udvikling af international passagertrafik.

Inbound
Et udtryk der angiver hvilken retning en flyvning foretages i forhold til udgangspunktet. Inbound er udtryk for hjemgående flyvning, mens “outbound” er udtryk for udadgående flyvning.

Inaugural flight
Den første flyvning, som et selskab foretager på en give rute kaldes en “inaugural flight” – en indvielsesflyvning. Ofte bruger luftfartsselskaberne invitationer til inaugural flights til at pleje storkunder og pressen.

Inflight service
Er et begreb, der beskriver servicekonceptet ombord på en flyvning, f.eks. måltider, vine, drinks, underholdning etc.

In-plant / implant
Store virksomheder med en meget høj rejseaktivitet kan vælge at lade rejsebureauet placere et antal medarbejdere fysisk i virksomheden for at have personlig rådgivning og ekspertise ved hånden. Et mini-rejsebureau i en virksomhed kaldes en in-plant eller implant.

Inside cabin
Kahyt eller kabine ombord på et skib eller færge, hvor der ikke er udsigt til søen. Kaldes på dansk for en indvendig kahyt.

Interline agreement
En aftale mellem flere luftfartsselskaber omkring billettering og bagage transfer. Således kan et luftfartsselskab, der kun beflver Københavns Lufthavn eksempelvis indgå en aftale med Cimber Air om en særlig tillægspris for indenrigsstrækningen til/fra København, og at bagage kan gennemskrives og indcheckes direkte fra provinslufthavnen.

Intermediate landing
Er udtryk for en ikke-planlagt landing undervejs på ruten forårsaget af tekniske problemer, sygdom ombord eller af sikkerhedsmæssige årsager.

Involuntary rerouting
Dette er den rejsendes mareridt. Et luftfartsselskab har været nødsaget til at annullere en flyvning og alle de rejsende med bekræftet plads skal ombookes; deraf udtrykket “Involuntary rerouting”, som direkte oversat betyder “ufrivillig ombooking”. I tilfælde af annullering vil luftfartsselskabet forsøge at få de rejsende på først ledige flyforbindelse til destinationen – enten via eget rutenet, eller alternativt med et andet luftfartsselskab.

Iris scan
En scanning, der tager et “billede” af det indvendige øje. Iris-scanning bliver i stigende grad anvendt som sikker identifikation i lufthavne og hos immigrationsmyndigheder.

Jj

Jet lag
En fysisk tilstand, der er skabt gennem forstyrrelse af kroppens biologiske ur ved rejse gennem flere tidszoner. Tilstanden er bl.a. karakteriseret ved træthed, irritabilitet, uregelmæssigt søvnmønster og andre symptomer.

Jumpseat
Et lille flysæde, der kan foldes ud fra væggen ombord på et fly. Er ofte også udtryk for det ekstra folde-ud sæde, der befinder sig i flyets cockpit. Tidligere kunne flyrejsende ved overbookinger blive tilbudt et jumpseat, men sikkerhedskravene har ændret denne procedure, således at det kun er flybesætninger, der kan rejse på jumpseat.

Junior suite
Et hotelværelse, der er indrettet med en separat “stue-afdeling” udover soveværelset. Ofte har en junior-suite stuen i et separat rum, men dette er ikke betingelsen for at kunne opnå betegnelsen.