Et Boeing 737-700 fly fra SAS kom i sidste uge i problemer under en landing i Trondheim. Flyets 'flaps' kunne ikke foldes ud i rette position, således at landingen blev afbrudt i første forsøg og efterfølgende måtte foretages med for høj fart.
Det skerjævnligt, atluftfartsselskaberne må indrapportere hændelser til myndighederne, når en flyvning ikke bliver gennemført som planlagt på grund af tekniske fejl og andre uregelmæssigheder.
Men en af de sjælderne episoder foregik onsdag den 7. december på SAS rutenummer SK350 fra Oslo til Trondheim, Et norskregistrerert Boeing 737-700 fly med 107 passagerer og 5 besætningsmedlemmer om bord fik problemer med at slå ‘flaps’ ud i forbindelse med landingen.
Flaps er en bevægelig flade, der er monteret på den bageste kant af flyets vinge. Ved start og landing benyttes flaps til at regulere vindmodstanden. I forbindelse med landinger er flaps udfoldede, således at vindmodstanden øges og flyet dermed kan lande med lavest mulig hastighed, hvilket kan være vigtigt i forhold til banens længde.
Da SAS-flyet med registrering LN-TUF i sidste uge var på indflyvningen til Trondheim-Værnes lufthavnen opdagede piloterne omkring 8-10 minutter før landing, at der var fejl på flaps, der ikke kunne udfoldes til korrekt position.
I venteposition
Derfor blev anflyvningen afbrudt og flyet gik i ventemønster-position vest for lufthavnen. Her måtte passagererne vente i ca. 40 minutter, mens der blev gjort klar til en sikkerhedslanding.
“En begrænset udfoldning af flaps betyder en højere hastighed ved landing, hvorfor det var vigtigt, at bremseeffekten på landingsbanen var god. Da der var vinterlige forhold med regn og våd sne i Værnes-lufthaven denne dag, måtte vi afvente, at jordpersonalet fik ryddet banen for sne samt sprøjtet med kemikalier, således at der kunne skabes optimale baneforhold,“ fortæller Knut Morten Johansen, informationschef i SAS i Norge til CHECK-IN.dk.
Informationschefen fortæller endvidere, at lufthavnens brand- og redningskøretøjer blev kørt i stilling i forbindelse med landingen.
Samtidig med klargøringen på jorden lykkedes det piloterne via checklisterne at få flaps slået ud til en såkaldt middelposition (flap 15)ved hjælp af etreservesystem. Herefter blev landingen gennemført uden problemer med brug af omkringhalvdelen af banelængden.
Ingen dramatik
Havde landingen i Trondheim-Værnes ikke været mulig på grund af banens beskaffenhed, havde piloterne i overvejelserne at benytte Ørland Lufthavn, som ligger i nærheden. Denne lufthavn er samtidig en militær flyveplads med en noget længere landingsbane til rådighed.
“Landingen skete uden nogen form for dramatik eller oplevelse hos passagererne af, at noget var unormalt,“ pointerer Knut Morten Johansen, der samtidig fortæller, at denne type hændelser højest sker 3 – 5 gange om året. Dette skal ses i forhold til, at SAS i Norge hver dag har omkring 360 landinger med selskabets fly.
Det uheldsramte SAS-fly var på vingerne igen samme aften, og SAS har som reglerne foreskriver indrapporteret hændelsen til myndighederne, herunder Statens Havarikommisjon for Transport i Norge.