NYTÅRSKOMMENTAR: Partnerskab, inddragelse og behovsopfyldelse bliver en hovedoverskrift for 2019 og årene fremover, skriver CPH´s Thomas Woldbye.
Af Thomas Woldbye, administrerede direktør i Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn kunne få dage inden udgagen af 2018 tage imod passager nummer 30 million. Det var en stor og vigtig milepæl for CPH og naturligvis også for dansk luftfart som sådan.
Siden finanskrisen har vi oplevet en stor vækst – både i antallet af passagerer, flyoperationer og ikke mindst ruter. Rutenetværket i CPH er blevet markant styrket, især på de lange ruter, som er så afgørende for vores hubfunktion. I år er der kommet en række nye destinationer på rutekortet, eksempelvis SAS’ rute til Hongkong, Air China til Beijing, Sichuan Airlines til Chengdu, Norwegian og Royal Jordanian til Amman mv. Og vi arbejder benhårdt på, at vi også i de kommende år kan få endnu flere direkte ruter.
Når trafikken vokser, så skal lufthavnen også vokse. Vi begyndte året med at indvie den nye sikkerhedskontrol, der er blevet dobbelt så stor og giver os mulighed for at afprøve nye processer og teknologier, som gør sikkerhedstjekket bedre og mere effektivt. Vi har også indviet gangbroen, så man nu kan gå direkte fra metrostationen til sikkerhedskontrollen og SAS Fasttrack. Og området efter sikkerhedskontrollen er blevet udvidet med flere tusinde ekstra kvadratmeter. Samtidig har vi bygget løs på den nye Finger E, så første fase er klar til at blive indviet til sommer. I år bruger vi op mod to milliarder kroner på at udvide og forbedre lufthavnen, og det høje investeringsniveau kommer til at fortsætte næste år.
Luftfarten vokser globalt, og den vækst skal Danmark have del i. Det betyder ikke blot, at vi skal bygge CPH større, men også, at vi fortsat skal blive mere attraktive for flyselskaberne.
Vi kan gøre meget for at være effektive, men den bedste lufthavn skaber vi i partnerskab med vores kunder. Og netop partnerskab, inddragelse og dyb forståelse for både ønsker og behov hos alle de kunder og interessenter, der er i en lufthavn som vores, bliver en hovedoverskrift for vores arbejde i 2019 og årene fremover.
Der er nemlig masser af opgaver og udfordringer, som vi ikke kan løse alene. Den globale fremgang i økonomien, mærker luftfarten naturligvis. Men luftfarten kan også mærke, når usikkerheden rammer. Den uafklarede situation omkring Brexit kan få væsentlige følger for Europas lufttrafik – også i Danmark. Truende handelskrig mellem USA og Kina kan også ramme dansk erhvervsliv.
Truslen mod klimaet er stor, voksende og reel – og at det kræver handling, hvis ikke vi skal overlade en uløselig klimaopgave til de kommende generationer.
Luftfartens CO2-udledning er i det store klimaregnskab begrænset – mellem to og fem procent. Men vi er en branche i vækst og med et stort fokus fra offentlighed, politikere og ikke mindst kunder. Og ligesom alle andre, så bliver vi også nødt til at reagere.
Luftfart er en af de brancher, der skal i gang med klimatiltag lige som eksempelvis skibsfart og energibranchen. Selvom der allerede er sket meget med både lufthavnenes energiforbrug og flyenes brændstofforbrug, så er der stadig lang vej, før luftfartens klimakonto går i nul, hvis vi ikke gør en langt større og mere aktiv indsats for at ændre på billedet.
Derfor vil vi i 2019 sætte nye, ambitiøse mål for, hvordan vi aktivt kan reducere vores egen klimabelastning og blive en helt CO2-neutral lufthavn. Vi vil sammen med branchen gå aktivt ind i arbejdet med at udvikle alternative løsninger, så hele flyrejsen kan blive neutral for klimaet. Det er ikke noget, vi kan gøre alene – og det er ikke noget, der kan løses med et snuptag eller en flyskat. Det kræver vilje, store investeringer, forskning og udvikling af innovative løsninger, som ikke eksisterer i dag. Det bliver ikke let, men det skal ikke afholde os fra at tage opgaven på os.
Brug for politisk handling
Hvor branchen selv bør gå forrest i løsningen af klimaudfordring, så er der til gengæld brug for politisk involvering og handling, når det kommer til regulering af det europæiske luftrum. I 2018 har vi oplevet en stor stigning i forsinkelser på grund af trængsel i luftrummet. Faktisk var 2018 det værste år med flere end 19 millioner minutter med forsinkelser i Europa, og hvis der ikke sker ændringer, så bliver 2019 næppe meget bedre.
Strejker samt mangel på flyveledere og kapacitet er årsagen, men problemerne rammer både passagerer, flyselskaber og lufthavne. Vi har i Danmark en dygtig og effektiv flyveledelse hos Naviair, men det hjælper ikke meget, når man ikke kan sige det samme om kollegerne i andre dele af Europa. Problemer omkring Karlsruhe eller Maastricht rammer ikke blot tyske eller hollandske flyselskaber og lufthavne, men hele Europa. Derfor har alle de europæiske landes regeringer en væsentlig interesse i at få løst problemerne hurtigst muligt.
Nytåret bruges normalt til at se tilbage på året, der er gået, men det er i virkeligheden vigtigere at se fremad. Og på trods af udfordringer og usikkerheder, så tyder meget på, at 2019 igen bliver et stærkt år for dansk luftfart. Vi er midt i et stærkt vinterprogram, og sommerprogrammet byder på endnu nye ruter, flere afgange og langt flere flysæder.
Denne nytårskommentar er den fjerde i en serie, som CHECK-IN.dk bringer i jule- og nytårsperioden.
Relaterede artikler:
Kjos: Lad ikke klimaet kapre af hurtige, uvirksomme løsninger