- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

30 selskaber fra rejse- og luftfartsbranchen i ‘DK1000’

Der er i alt 30 virksomheder fra transport-, rejse- og luftfartsbranchen i Dagbladet Børsens nye 'DK1000' opgørelse, der indeholder ranking og nøgletal på de 1.000 største virksomheder i Danmark målt efter omsætning. Største underskud tilhører et jernbaneselskab, mens en lufthavn kan bryste sig af største overskud blandt de 30 branchevirksomheder.

Hvert efterår udgiver Dagbladet Børsen magasintillægget DK1000, der omhandler Damarks 1.000 største virksomheder.

Dette års udgivelse udkom onsdag og har medtaget de 1.000 største virksomheder målt efter omsætning, der har indsendt årsregnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der er kun medtaget regnskaber, der var tilgængeligesenest den 22. august 2011.

Med i opgørelsen er30 virksomheder indenfor transport-, rejse- og luftfartsbranchen. Der er især selskaber indenfor luftfart, rederi og anden transportvirksomhed, der er repræsenteret. Men DK1000omfatter også rejsearrangører, rejsebureauer og hotelvirksomhed.

Den største virksomhed indenfor passagertransport er DSB, der er Danmarks 42. største virksomhed med en omsætning på 10.076 millioner kroner og9.449 ansatte.

DSB er samtidig det selskab indenfor passagertransport, der har det største underskud. I alt574 millioner kroner blev underskuddet i 2010 på baggrund af en omsætningpå lidt mere end 10 milliarder kroner.

Største overskudpræsteredeKøbenhavns Lufthavnemed909 millioner kroner som nettoresultat baseret på en omsætning på 3.239 millioner og 1.930 ansatte.

Udover DSB, var der røde tal hos Cimber Sterling (-213), Danske Færger (-118 mio.), Mols-Linien (-78 mio.), Scandic Hotels (-72 mio.), Gate Gourmet (-46 mio.), American Express Business Travel (-21 mio.) og Billetkontoret (-3mio.).

De30 største selskaber fra passagertransport, rejse- og luftfartsbranchen er følgende:

Rank Selskab Omsætning
mio. kr.
Nettoresultat
mio. kr.
Antal ansatte
42 DSB 10.076 -574 9.449
110 Arriva Skandinavien 4.139 308 5.954
136 Thomas Cook Airlines 3.373 232 1.407
145 Københavns Lufthavne 3.239 909 1.930
186 Scandlines 2.114 657 1.164
200 Cimber Sterling 1.941 -213 840
249 Novasol 1.562 76 517
258 Kilroy International 1.492 22 324
281 Spies 1.377 34 108
284 Carlson Wagonlit Travel 1.370 5 192
329 Air Greenland 1.139 41 627
357 BCD Travel 1.050 5 146
368 Star Tour 1.011 55 51
403 Nordic Aviation Capital 920 222 42
453 Rezidor Hotels 821 54 36
482 Danske Færger 779 -118 677
488 Scandic Hotels 763 -72 860
489 Bravo Tours 761 19 151
518 American Express BT 709 -24 107
547 Color Line 660 2 143
549 Mols-Linien 653 -78 394
630 Billetkontoret 561 -3 51
639 Gate Gourmet Danmark 553 -46 601
644 Jet Time 548 6 243
651 Billund Lufthavn 539 52 676
686 Arp-Hansen Hotel Group 503 7 425
762 Albatros Travel 438 22 98
774 Danish Air Transport 431 30 235
809 Atlantic Airways 402 12 167
814 Østergaard Biler 400 21 230
44.324 1.663 27.845

De 30passagertransportvirksomheder samt selskaber i rejse- og luftfartsindustrien præsteredeet samlet nettoverskud på 1.663 millioner kroner. Samlet omsatte de30 selskaber for44,3 milliarder kroner, mens27.845 medarbejdere i seneste regnskabsår var beskæftiget hos de pågældende virksomheder.

Virksomheder som DFDS A/S og FDM findes også på DK1000-listen, men det er ikke muligt separat at opgørepassageraktivitet hos rederietsamt andelen af rejsebureau-aktiviteterne hos bilejernes organisation.