- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

50 meter kunne have reddet Atlantic Airways-fly

Hvis sikkerhedszonen omkring landingsbanen havde været 50 meter længere, kunne ulykken med et fly fra Atlantic Airways i Stord i Norge i 2006 have været undgået. De norske myndigheder vidste allerede før ulykken, at zonen var for lille, konkluderer den norsk havarikommisson i den netop offentliggjorte slutrapport.

Den 10. oktober 2006 kl. 07.35 forulykkede et BAe-146 jetfly fra færøske Atlantic Airways i den norske lufthavn Stord, da flyet under landing skred ud over en klippeskrænt for enden af banen.Fire personer blev dræbt, og seks blev hårdt såret. Ulykken kunne have været undgået, hvis sikkerhedszonen rundt omkring landingsbanen havde været bare 50 meter længere.

”Havarikommissionen mener, at der er mulighed for, at flyet kunne have standset i sikkerhed, hvis det (sikkerhedszonen, red.) blev forlænget 50 m i overensstemmelse med de nye krav i BSL E 3-2,” skriver den norske havarikommission i sin endelige rapport, der kom i sidste uge.

At sikkerhedszonen omkring landingsbanen var for lille, var allerede kendt længe før flyet fra Atlantic Airways skred ud over klippeskrænten. Tidligere samme år fik Stord fornyet sine tilladelser til at drive lufthavn. I den forbindelse havde certificeringsbureauet DNV i en risikoanalyse konkluderet, at netop fly af typen af BAe 146 havde den højeste sandsynlige ulykkesfrekvens blandt de typer af fly, som oftest brugte lufthavnen.

En udvidelse af sikkerhedszonen for enden af landingsbanen kunne, ifølge DNV, være med til at reducere risiciene betragteligt. De norske luftfartsmyndigheder fornyede Stords tilladelser, men gav lufthavnen en frist frem til oktober 2008 til at få forbedret sikkerheden ved blandt andet at udvide sikkerhedszonen.

Ringe effekt
Ved ulykken nåede lufthavnens brand- og redningstjeneste hurtigt frem til enden af banen. Men det barske terræn betød, at brandbilerne ikke kunne komme tæt nok på det brændende fly, der var skredet ned af skrænten for enden af banen. Samtidig fortsatte flyets venstre motor med at køre i fem minutter efter at ulykken var indtruffet. Det skabte en kraftig blæst op mod redningsmandskabet, ligesom det var med til at holde branden i flyet i gang.

Havarikommissionen vurderer, at alle ombord på flyet i første omgang havde mulighed for at overleve flyets skred ned af skrænten. Men efter meget kort tid var der flammer i kabinen. Den hurtige spredning og intensiteten af branden gav meget lidt tid til evakueringen.

Havarikommissionen konkluderer, at selv om redningsberedskabet gjorde alt hvad de kunne for at begrænse ulykken, så havde deres indsats en ringe effekt i den mest kritiske periode, hvor evakueringen var i gang.

Fart blev ikke mindre
Flyet var udstyret med seks såkaldte ”liftspoilere” som en del af vingerne. De kan køres ud og være med til at bremse flyet under landing. Men da kaptajnen på Atlantic-maskinen aktiverede spoiler-håndtaget i cockpittet, skete der ikke noget. Flyets fart blev ikke mindre. Kaptajnen troede dog, at det var flyets bremser, der havde svigtet. Han aktiverede derfor nødbremsen, uden at det hjalp, og flyet skred til sidst udover skrænten for enden af landingsbanen.

Hverken producenten af flyet eller Atlantic Airways havde udviklet særlige procedurer for, hvad besætningen skulle gøre i en situation, hvor liftspoilerne ikke kommer ud. Piloterne havde heller ikke trænet sådanne situationer i simulator.