Den 17. september er det 80 år siden, at det første SAS-fly satte kursen mod New York. Allerede på den historiske jomfrurejse spillede København en central rolle, og otte årtier senere er den danske hovedstad blevet globalt trafikknudepunkt.
Da SAS i august 2021 rundede 75 år, var der ikke meget at fejre i det skandinaviske flyselskab. Coronapandemien havde ramt selskabet ganske hårdt, og derfor blev det ikke til festligheder, som det var tilfældet, da SAS i 2016 kunne fejre 70-års jubilæum.
Det ser anderledes ud i 2026, hvor selskabet er kommet på fode og atter er i vækst, selvom de aktuelle udfordringer med høje brændstofpriser har ramt SAS noget hårdere end mange af konkurrenterne.
Alligevel er der grund til at markere, at 28 passagerer den 17. september 1946 gik ombord i en Douglas DC-4 med navnet Dan Viking for at flyve fra Stockholms Bromma-lufthavn mod New York. Det var første flyvning under SAS-navnet, og selvom Stockholm var udgangspunktet, kom Danmark dog hurtigt ind i billedet.
Første stop på den omkring 25 timer lange rejse var nemlig København, hvorefter Dan Viking fortsatte via Prestwick i Skotland og Gander i Canada, inden flyet nåede LaGuardia-lufthavnen i New York. Det blev begyndelsen for SAS som skandinavisk flyselskab, hvor Danmark og især Københavns Lufthavn gennem otte årtier har spillet en stadig større rolle.
Dansk selskab var med til at skabe SAS
Den danske del af historien begyndte imidlertid længe før 1946. Det Danske Luftfartselskab (DDL) blev etableret i 1918 og var sammen med norske DNL og svenske SILA med til etableringen af SAS i den 1. august 1946. I 1951 blev samarbejdet konsolideret, da de nationale selskaber gik sammen i det SAS-konsortium, der kom til at danne rammen om selskabet i årtier.
København blev snart udgangspunkt for nogle af SAS’ største bedrifter. Den 15. november 1954 skrev SAS luftfartshistorie, da man åbnede polarruten fra København til Los Angeles. SAS blev dermed det første flyselskab i verden til at gennemføre kommercielle ruteflyvninger over polarområdet, og den nye rute forkortede både flyvetid og afstand.
Tre år senere fulgte endnu en milepæl, da SAS den 24. februar 1957 åbnede en forbindelse fra København til Tokyo via Anchorage i Alaska.
Chicago blev en SAS-klassiker
København var også udgangspunktet for en af de længstlevende interkontinentale ruter i SAS’ historie. I 1964 åbnede selskabet ruten fra København til Chicago, der i begyndelsen blev fløjet med Douglas DC-8 via Montreal. Ruten blev hurtigt en succes, og i løbet af de første 50 år rejste mere end tre millioner passagerer på ruten.
Samtidig forandrede luftfarten sig hastigt. SAS var kommet ind i jetalderen i 1959, og siden fulgte flytyper som Douglas DC-8 og DC-9, Boeing 747, Airbus A300 og senere blandt andet MD-80, Airbus A330 og A340.
SAS var heller ikke alene pioner på rutenettet. I 1969 blev norske Turi Widerøe den første kvindelige pilot, der blev ansat hos et større kommercielt flyselskab, og SAS var derudover også tidligt ude med særlige check-in-faciliteter og lounges, der siden er blevet en obligatorisk del af premiumproduktet hos internationale flyselskaber.
Fra Carlzon til EuroBonus
En anden markant periode begyndte i 1981, da svenske Jan Carlzon blev koncernchef. Under Carlzon blev SAS i højere grad bygget op omkring forretningsrejsende og kundeservice. EuroClass blev introduceret, og punktlighed og service blev vigtige konkurrenceparametre.
I 1992 blev EuroBonus lanceret, og fem år senere var SAS sammen med Air Canada, Lufthansa, Thai Airways og United Airlines med til at grundlægge Star Alliance, som SAS var en del af i 27 år.
En kamp for overlevelse
Kriser og spareplaner har der været mange af hos SAS siden 2001. De senere år har således budt på nogle af de største omvæltninger i selskabets historie.
Efter coronapandemien lancerede SAS i 2022 transformationsprogrammet SAS Forward, og samme sommer søgte selskabet om beskyttelse under den amerikanske Chapter 11-lovgivning.
Processen førte til både en omfattende økonomisk rekonstruktion og helt nye ejerforhold. idet Air France-KLM kom ind med en ejerandel på 19.9 procent. I 2024 forlod SAS Chapter 11 og samtidig Star Alliance, hvorefter selskabet den 1. september samme år blev medlem af SkyTeam. Dermed blev der taget hul på et nyt kapitel i selskabets historie.
København er blevet centrum
SAS fordelte gennem mange år en betydelig del af trafikken mellem København, Stockholm og Oslo, men i de senere år har selskabet koncentreret en stadig større del af sin internationale trafik omkring Københavns Lufthavn.
SAS har gjort København til sit primære internationale trafikknudepunkt, og herfra udbygges forbindelserne mellem Skandinavien, Europa, Nordamerika og Asien.
Den danske forbindelse blev yderligere understreget i maj, da SAS’ nyeste Airbus A350-900 blev navngivet Frederik Viking til ære for kong Frederik X. Kongen deltog selv i ceremonien i Københavns Lufthavn, hvorefter flyet samme aften satte kurs mod Seoul.
Samtidig har SAS taget hul på endnu en omfattende fornyelse og udvidelse af flåden med en kapacitetsforøgelse som særligt Københavns Lufthavn kommer til at mærke.
32 millioner passagerer om året
SAS oplyser i forbindelse med jubilæet, at selskabet i 2026 transporterer omkring 32 millioner passagerer årligt til 175 destinationer.
Der gennemføres omkring 830 daglige afgange med en flåde på cirka 150 fly, mens SAS har omkring 10.000 medarbejdere og mere end ni millioner EuroBonus-medlemmer.
80-året er også blevet synligt i luften. SAS har malet en Airbus A330-300 i en særlig jubilæumsbemaling, hvor hele flyet er SAS-blåt og med skandinaviske flag, der refererer tilbage til selskabets ikoniske bemaling fra 1980’erne.
Historien om SAS gennem 80 år har taget udgangspunkt i en Douglas DC-4 med 28 passagerer og tre mellemlandinger frem til i dag, hvor der flyves med moderne Airbus-langdistancefly nonstop over Atlanten, hvor København fortsat er et centralt punkt på SAS’ verdenskort.
Relaterede artikler:
SAS præsenterer 80-års jubilæumsfly
