- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Åben krig mellem Qatar Airways og AEA

Koncernchef Akbar Al Baker fra Qatar Airways tager i en usædvanlig skarp kommentar til genmæle overfor de udtalelser som generalsekretæren for de europæiske luftfartsselskabers organisation AEA for nylig fremsatte under et møde i Washington. AEA mener, at luftfartselskaberne i Golfen truer den globale luftfartskonkurrence.

International Aviation Club i Washington dannede for nylig rammen om et møde, hvor generalsekretærUlrich Schulte-Strathaus fra Association of European Airlines (AEA)appelerede til den internationale luftfartsorganisation ICAO om at gribe ind overfor Golf-selskabernesprogressive adfærd.

Detvar trioen bestående af Emirates, Qatar Airways og Etihad Airways, atkritikken varrettet imod. Ulrich Schulte-Strathaus kunne bl.a. berette, at de tre selskaber tilsammen vil få leveret 425 nye langdistancefly indenfor dekommende fem år. AEA-generalsekretæren mente, at denne ordrebog tilsammen har en større sædekapacitet end dennuværende samledesædekapacitet på langdistancefly hos alle luftfartsselskaberne i USA.

“Giver det mening for luftfartsselskaber og rejsende over hele verden, hvis tre operatører, der aldrig har haft et overskud, kollektivt forpligter 100 milliarder dollars til at omdanne luftfartens verdenskort?,“ spurgte Ulrich Schulte-Strathaus retorisk.

Han pegede på det forhold, at de pågældende selskaber efter hans opfattelse var etinstrument i en national strategi, der skulle sikre kontrollen med hele værdikæden.

Udtalelserne fra mødet i Washington har fået koncernchef Akbar Al Baker fra Qatar Airways til at tage til genmæle. “Jeg mener, at det er nødvendigt at komme med en korrektion af disse udtalelser. idetHr. Schulte-Strathaus inkluderer en række af ‘fakta’, som jeg ikke er enig i,“ siger Al Baker i en pressemeddlelse.

Koncernchefen for det Doha-baserede selskab imødegik de kritiske kommentarer i en lang opremsning af de otte punkter, hvori der havde været rettet kritik mod Qatar Airways og de to kolleger i Golfen.

Kommentaren fra Akbar Al Baker slutter således: “De europæiske luftfartsselskaber var pionerer i en lang række områder. Vore luftfartsselskaber i Golfen har lært en masse af dem. Men de bør acceptere konkurrence, og at kunden er i førersædet.“

Dermed skulle bolden være givet op til en luftfartskrig, der ikke alene vil foregå i luften, men i høj grad også vil blive udkæmpet på landjorden.

Foto: Qatar Airways-koncernchef Akbar Al Baker tager til genmæle overfor udtalelser fra AEA´s generalsekretær.