- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Åbner 118 nye ruter – men går udenom Danmark

Det irske lavprisflyselskab Ryanair åbner i vinterfartplanen ikke færre end 118 nye ruter i Europa og til Nordafrika. Lufthavnene i Gøteborg, Oslo og Stockholm får del i denne vækst. Men Ryanair vælger at gå udenom Danmark.

(OPDATERET)

I luftfartsselskabernes vinterfartplan, der træder i kraft den 31. oktober 2010 og løber frem til den 31. marts 2011, åbner Ryanair i alt 118 nye ruter i Europa og til Nordafrika.

Men Ryanair har helt og aldeles sat kursen udenom Danmark. Det er således lufthavnene ide øvrigeskandinaviske lande, der får gavn af det aggressive irskelavprisflyselskabs vinterekspansion.

Herudover åbner selskabet en ny base. Det sker i Estlands hovedstad Tallinn, hvor airBaltic og Estonian Air kan se frem til øget konkurrence. I alt vil Ryanair operere omkring 1.100 ruter i vinterfartplanen.

Følgendenyeskandinaviske ruter indgår i Ryanair´s vinterfartplan:

31OKT10
Bruxelles Charleroi –Göteborg CityAirport
Göteborg City Airport– Kaunas
Liverpool – Oslo Rygge
London Gatwick – Oslo Rygge
Madrid – Stockholm Skavsta
Oslo Rygge – Tampere

01NOV10
Edinburgh – Göteborg City Airport

02NOV10
Göteborg City Airport– Rome Ciampino
Oslo Rygge – Rome Ciampino

13DEC10
Göteborg City Airport– Paris Beauvais
Oslo Rygge – Tallinn
Stockholm Skavsta – Tallinn

01JAN11
Göteborg CityAirport– Klagenfurt
Grenoble – Stockholm Skavsta
Klagenfurt – Stockholm Skavsta

Som det fremgår, får Göteborg City Airport seks nye ruter, Oslo-Rygge kan se frem til fem nye ruter, mens Stockholm-Skavsta får fire nye Ryanair-ruter.

De danske lufthavne bliver ikke tilgodeset i denne omgang. I vinterfartplanen skærer Ryanair ned fra fem til én rute i Aarhus Lufthavn, mens Billund Lufthavn får reduceret fra14 ruter til blot5 ruter. Men dette er der ikke umiddelbart noget dramatisk i, idet det er sommer-sæsonruterne, der udgår.

Københavns Lufthavn har endnu ikke haft besøg af Ryanair-fly. Men lufthavnen håber i den kommende sommertfartplan – eller på et senere tidspunkt -at kunne tiltrække det irske lavprisflyselskab som ny kunde i CPH Go-lavprisfingeren.

Foto: Ryanair åbner 15 nye skandinaviske ruter i vinterfartplanen, men reducerer kraftigt i Danmark i vinterhalvåret.