- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Aalborg-hoteller oversvømmes med ‘selskabelige gæster’

Der er dømt fest og farver på Aalborg-hoteller i weekenderne i november og december. Et stort antal gæster fra især Norge og Sverige kommer til den nordjyske by for at drikke og feste, og det sætter sit præg på flere af byens hoteller.

I Rendsburggade i Aalborg tæt på gågademiljøet og byens pulserende natteliv ligger First Hotel Aalborg.

Hotellet danner sammen med flere andre Aalborg-hoteller rammen om etstort antalskandinaviske gæsters overnatninger i forbindelse med festligheder i byen.Især i weekenderne i november og december.

Det sætter sit store præg på hotellerne, der i denne periode fremstår mindre attraktive for de sædvanlige hotelgæster.

First Hotel Aalborg drives af den norske hotelkæde First Hotels, der varetager driften af 57 hoteller i Norge, Sverige og Danmark. Derfor harAalborg-hotellet også en pæn andel af norske gæster.

“Selskabelige“ gæster

Og der bliver festet igennem, når de norske gæster besøger Aalborg og benytter First Hotel Aalborg som nattelogi. Forbipasserende kan opleve, at hotellets indgang oftest er “pyntet“ med øldåser, halvtomme glas, tomme flasker og andre efterladenskaber, der ikke giver det bedste indtryk for ankommende gæster.

Men det lader ikke til at bekymre hoteldirektør Jane Pilgaard.

“De gæster vi har i øjeblikket kommer til Aalborg for at hygge, drikke, feste og være selskabelige. Vores housekeeping går dagligt to sonderingsrunder, hvor flasker og glas bliver samlet ind,“ fortæller hoteldirektøren.

Øl til morgenmad

Men på det tidspunkt af dagen, hvor problemet med efterladte glas og flasker er allerstørst, er housekeeping ikke til stede. Om morgenen minder indgangen til hotellet mest af alt om et morgenværtshus på Vesterbro.

“Vi har rigtig mange gæster, der får øl til morgenmad. Vi kan derfor ikke styre, om folk sætter glas og flasker udenfor. Her på hotellet serverer vi øl døgnet rundt,“ siger Jane Pilgaard.

På First Hotel Aalborg kunne man i den forløbne weekend opleve, at der lå Underberg-flasker smidt på gulvet foran elevatoren, som personalet i receptionen har frit udsyn til. Men trods dette havde receptionspersonalet ikke taget initiativ til at sørge for, at flaskerne blev fjernet.

Et i øvrigt meget ungt receptionspersonale i forhold til, at den kræver en vis myndighedalene som nattevagti receptionen om aften og nattenat håndtere et udsolgt hotel med 154 værelser, der primært er optaget af festglade mennesker på vej ud til eller hjem fra byture.

“Jeg stod alene rigtig mange weekender som 22-årig i receptionen og var ikke bange for møde berusede gæster. Man skal ikke skelne til alderen, men til profilen på den person, der står i receptionen,“ mener Jane Pilgaard.

Vil ikke opdrage på gæsterne

Og de festglade skandinaviske gæster vil forsat blive budt velkommen på First Hotel Aalborg og vil stadig kunne være “selskabelige“ i et omfang udover det sædvanlige. Hotellet overvejer dog at indføre flere sonderingsrunder.

“Jeg vil ikke kalde vores gæster et problem. Jeg kunne aldrig finde på at opdrage på vores gæster.“

Derfor vil hotelgæster formentlig også fremover kunne mødetommeøldåser, glas og flasker ved indgangen til First Hotel Aalborg.

I såvel 2009 og 2010 blev First Hotels præmieret som den bedste hotelkæde i Danmark ved den årlige Danish Travel Awards prisuddeling. Denne position overtog Radisson Blu Hotels i 2011, mens First Hotels trods alt kan bryste sig af, at First Hotel Skt. Petri er Danmarks bedste forretningshotel.