- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Aalborg Lufthavn øger med 20 procent

Aalborg Lufthavn øgede passagertallet med næsten 20 procent i august 2010 i forhold til samme måned året før. Stigningstakten er en anelse bedre end ærkerivalen Billund Lufthavn.

Aalborg Lufthavn har meldt klart ud, at man på sigt ønsker at blive Vestdanmarks førende lufthavn. For at indhente det passager-mæssige forspring, som ærkerivalen i Billund har, er det et ufravigeligt krav, at der skal præsteres højere vækstrater.

Isoleret set må lufthavnsledelsen i det nordjyske derfor have lidt bredere smil end deres kollegaer længere sydpå.Aalborg Lufthavn har nemlig offentliggjort trafiktal for august 2010, hvor man var et mulehår bedre end Billund, i hvert fald hvis man ser isoleret på vækstraten.

HvorBillund Lufthavn i august 2010øgede antallet af passagerer med16,1 % i forholdsamme månedåretfør, kunne Aalborg Lufthavnkvittere med en stigning på 19,5 %.

I alt rejste 123.738 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn i august 2010 mod 103.544 passagerer i samme måned sidste år. Stigningen kommer især fraden direkte udenrigstrafik, idet 15.152 passagerer benyttede de direkte ruter ud af Aalborg Lufthavn. Samme måned sidste år var der tale om 10.400 passagerer, og dermed en fremgang på hele 45,7 %.

“Endnu engang ser vi, at der er et stort marked for direkte udenrigstrafik ud af Aalborg Lufthavn. Når pris og destination er den samme som tilbydes i andre lufthavne, er og bliver vores gratis parkering en stærk konkurrenceparameter,“ siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Chartertrafikken har ligeledes haft fremgang. Således rejste 19.710 passagerer på charterferie fra Aalborg i august 2010, mod 18.022 passagerer i samme måned sidste år, hvilket svarer til en fremgang på 9,4 procent.

Indenrigstrafikken udgør stadig en stor del af Aalborg Lufthavns samlede trafik. I august 2010 rejste 88.876 passagerer mellem Aalborg og København og retur mod 75.122 i august 2009. Dette er en stigning på 18,3 procent.

“Vi vil forsætte med at tiltrække passagerer fra hele Jylland, vi har et helt unikt produkt, og det er der allerede mange, der har fået øje på. Vi glæder os over succesen, men fortsætter det hårde arbejde,“ siger Søren Svendsen.

Aalborg Lufthavn har dog stadig et betydeligt arbejde foran sig inden man kan rykke længere op ad rangstigen. Hidtil har 1.758.847 passagerer således været igennem Billund Lufthavn i år, mens det tilsvarende tal for Aalborg Lufthavn er881.152 passagerer.

Dermed er Billund Lufthavn år til dato dobbelt så stor målt på passagertrafikken. For blot to år siden var Billund Lufthavn to og en halv gange større end Aalborg Lufthavn, så forspringet er trods alt blevet reduceret betydeligt.