- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Ældre Norwegian-fly til det danske marked

Tidligere var Danmark et rent Boeing 737-800 marked hos Norwegian med lutter splinternye fly. I den kommende sommer skal inderigsruten fra København til Karup samt den nye rute fra Oslo til Aalborg opereres med op til 23 år gamle Boeing 737-300 fly.

Det er ikke ligefrem den mest miljøvenlige flykonfiguration, som Norwegian har valgt i sommertrafikrprogrammet på to danske ruter. Der er tale om henholdsvis København-Karup og Oslo-Aalborg, at de ældreBoeing 737-300 flyskal sættes ind på. Fly der har en alder på op til 23 år.

Hermed fjerner Norwegian sig en smule fra den miljøvenlige profil, som selskabet har profileret sig på i Danmark igennem de senere år ved at kunne præsentere en 100 procent løsning med nye og moderne 737-800NG fly på samtlige danske ruter.

Norwegian har i alt 11 moderne Boeing 737-800 fly på basen i Danmark i det kommende sommertrafikprogram. Men alligevel har det været nødvendigt at indsætte de ældre fly på et par ruter.

“Vi har 45 danske ruter, og der vil være et par enkelte sløjfer, hvor vi må benytte 300-flyene. Denne flytype, der blot har 148 sæder, passer samtidig godt til nye ruter, der skal bygges op,“ siger Norwegians danske presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen.

Norwegian første fly var et Boeing 737-300 fly, der blev opkaldt efter den norske skjøjtedronning Sonja Henie, der også skal lægge navn til selskabets første Dreamliner-fly. Siden den 27. august 2002 har Boeing 737-300 flyet været beskæftiget hos Norwegian og er stadig i drift. Men det er også en dame, der aldersmæssigt ligger på den rigtige side af 20. Flyet har således kun været i drift i lidt mere end 15 år.

Udfasning udsat
Oprindelig var det planen, at Norwegian skulle have udfaset de ældre Boeing 737-300 fly inden udgangen af 2012. Men i det meste af 2013 vil Norwegian beskæftige mellem seks og ni fly af den ældre version, mens planen er, at antallet af de ældre fly skal skæres ned til fem i 2014.

I 2012 fik Norwegian leveret 13 nye Boeing 737-800, men reduktionen af 300-flåden er ikke sket i samme takt. I 2012 reducerede Norwegian nemlig fra 16 til 10 enheder af de aldrende 148-sæders fly.

Forskellen på de nye fly er udover alderen, at der ikke er Wi-Fi installeret i 300-serien hos Norwegian. Heruodver er komforten noget anderledes, selvom mange måske vil foretrækkede velpolstrede sæderi de ældre modeller frem for de noget hårde Recaro-sæder i de nye fly. Endelig er brændstofforbruget noget større per passager på de ældre Boeing-fly.

På de ruter, hvor Norwegian tilbyder Wi-Fi, er billetprisen 10 kroner højere per strækning. Det skal midt- og vestjyderne således ikke bekymre sig om, når der flyves indenrigs på København-Karup ruten i den kommende sommer.

Foto:Raimond Spekking / CC-BY-SA-3.0 (via Wikimedia Commons)