- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Aeroflot Groups overskud faldt med 41 procent

Den store russiske flykoncern Aeroflot Group havde i 2017 en nettoindtægt på 23 milliarder rubler – 2,5 milliarder kroner – hvilket er en nedgang på 41 procent.

Det nationale russiske flyselskab angiver de forhøjede brændstofpriser og tab på udenlandske valutakurser som hovedårsager til nedgangen. Omsætningen steg med 7,5 procent til 532.9 milliarder rubler – 57 milliarder kroner. Driftsoverskuddet faldt med 36,1 procent til 40,4 milliarder rubler – 4,3 milliarder kroner.

“Højere brændstofpriser og rublens svingende valutakurs har lagt pres på omkostningerne, hvor brændstofpriserne udgør 24,9 procent”, siger vice CEO Shamil Kurmashov.

50,1 millioner passagerer
Aeroflot Groups flyselskaber havde 50,1 millioner passagerer i 2017, en stigning på 15,4 procent i forhold til 2016.

“Gruppen fortsatte sin betydelige vækst på både indenrigs- og internationale ruter. Kapacitetsvæksten på 14,2 procent blev udnyttet effektivt, hvilket resulterede i en load factor på 82,8 procent – 1,4 procentpoint over 2016”, hedder det videre fra Aeroflot.

Aeroflot Group består af det Moskva Sheremetyevo baserede Aeroflot Airline, St. Petersborg baserede Rossiya Airlines, lavprisselskabet Pobeda Airlines og Aurora Airlines, der er baseret i Sibirien.

Øget charterflyvning
Omsætningen fra rutetrafikken steg med seks procent, mens omsætningen fra charterflyvning steg med 75,2 procent primært på grund af Sossivas stærkt forøgede charterprogram.

Personaleomkostningerne steg med 28 procent Staff expenses also increased 28%, vedligeholdsomkostningerne faldt med 4,7 procent. De samlede driftsomkostninger bortset fra brændstof, steg med 11,7 procent til 369,8 millioner rubler – 40 millioner kroner.

Relaterede artikler:

Aeroflot med stor vækst i 2017

Aeroflot på vej ind i verdenseliten

Flyruterne til landsholdets russiske VM-byer