- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Afrikansk lavprisflyselskab på vej

Et nyt afrikansk lavprisflyselskab kan se dagens lys. Det er det delvist Air France-KLM ejede Kenya Airways, der vil etablere et lavprisflyselskab under navnet Jambo Jet. Flyflåden vil formentligt komme til at bestå af Embraer E-170 fly.

Lavprisflyselskaber er tilsyneladende tidens løsen. Og det gælder nu også for det afrikanske Kenya Airways Ltd.

I hvert fald er ledelsen hos Keyna Airwayslangt fremme med overvejelserne om at lancere et afrikansk lavprisflyselskab under navnet Jambo Jet. Det skriver magasinet Air Transport World.

Ifølge Kenya Airways skal det nye lavprisflyselskab opereres som et selvstændigt datterselskab og sælge lavprisbilletter til både indenrigsruter og regionale ruter.

Ifølge koncerndirektør hos Kenya Airways, Titus Naikuni, har man allerede registeret Jambo Jet som navnet for det kommende datterselskab, og planen er at opbygge et selskab med en lavere omostningsstruktur end hos moderselskabet.

Jambo er i øvrigt en forkortet udgave af ordet “Hello“ på Swahili.

I forvejen har Kenya en række regionale eller lavprisflyselskaber som Jet Link, Fly540 og Airkenya, men dem anser koncernchefen ikke som reelle konkurrenter.

Kenya Airways ønsker ikke at oplyse om den eventuelle flyflåde til det nye lavprisflyselskab, men selskabet har en optionsaftale med Embraer, der giver mulighed for at få leveret op til20 Embraer E-170 fly.

Det nationale flyselskab i Kenya har hovedsædei Jomo Kenyatta International Airport i Nairobi og blev oprettet i 1977. Selskabet blev privatiseret i 1995 og Air France-KLM ejer26 % mens Kenyas regering ejer23 % af aktierne.De øvrige aktierer fordelt mellem kenyanske investeringsforeninger og udenlandske investorer.

I 2010 blev Kenya Airways medlem afSkyTeam alliancen og og blev valgt som årets afrikanske luftfartsselskab blandt de forretningsrejsende. Selskabet flyver i dag til omkring 55 destinationer og har en flåde af 33 fly med ordrer på yderligere13.

Kenya Airways Ltd. oplevede en vækst på 27,6 % i 2. kvartal af 2011 og fløj med 850.908 passagerer. Selskabet ejer desuden 49 % af datterselskabet Precision Air i Tanzania og anses som et af de førende luftfartsselskaber syd for Sahara.