- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Air Berlin bliver Oneworld-medlem

Lufthansas tyske konkurrent Air Berlin vil blive optaget i Oneworld-alliancen fra begyndelsen af 2012. Samtidig indleder Finnair og American Airlines et omfattende code-share samarbejde med Air Berlin fra november måned i år.

På et pressemøde i Berlin i går kunne Oneworld-alliancen løfte sløret for, at Europas 6. største luftfartsselskab indgår partnerskab med American Airlines og Finnair og samtidigsøger optagelsei alliancen.

På det stort anlagte pressemøde deltog udoverAir Berlin-topchefen Joachim Hunold også topcheferne fra British Airways, American Airlines og Finnair samt Oneworld-chefen John McCulloch.

Processen omkring Air Berlins optagelse i Oneworld forventes at vare de sædvanlige 18 måneder, således at det tyske selskab kan blive fuldgyldigt medlem i begyndelsen af 2012. Dette kan så ske samtidig med åbningen af den nye storlufthavn; Berlin Brandenburg International Airport.

Men allerede fra novembermåned 2010 indledes et bilateralt samarbejde med Finnair. Samarbejde vil i første omgang omfatte codesharing og kommercielt samarbejde omkring trafikken mellem Finland og Tyskland. Senere er det planen, at der etableres codeshare-samarbejde omkring FinnairsAsien-trafik. I det sidstnævnte ligger der mange kommercielle muligheder for det finske luftfartsselskab.

Samarbejdet vil også omfatte de to selskabers loyalitetsprogrammer, henholdsvis Finnair Plus og Air Berlin´s ‘topbonus’ program.

“Samarbejdet med Air Berlin vil give Finnair et stærkere fodfæste i det centraleuropæiske marked, hvilket vil understøtte Finnairs Asien-strategi betydeligt,“udtaler Finnair’s topchef Mika Vehviläinen.

Han fortsætter: “Air Berlin’s netværk dækker det område i Europa, der har denstørste købekraft. Samarbejdet vil skabe et større antal nye rute-forbindelser fra det tysktalende Centraleuropa via Helsinki til Asien. Vi vil kunne levere et konkurrencedygtigt alternativ til de forretningsrejsende, hvilket vil øge corporate-salget betydeligt i et særdeles vigtigt marked.“

Også American Airlines indgår fra vinterfartplanen 2010/11 et codeshare-samarbejde på ruterne mellem USA og Tyskland.

“Vi er glade for, at vi allerede fra vinterfartplanens ikfrattræden kan indlede vort samarbejde. Med vores venner fra American Airlines vil vigennem vore hovedlufthavne på begge sider af Atlanten kunnekombinere og udvide vore flyvninger under fælles rutenumre. Der vil blive inledt samarbejde på ialt 38ruter – heriblandt ni transatlantiske forbindelser,“ siger Joachim Hunold, der er topchef i Air Berlin.

Air Berlins optagelse i Oneworld-alliancen må også betyde, at selskabet bliver nødt til at bekende kulør. Hidtil har selskabet profileret sig som et hybridselskab, der er en mellemting mellem et lavprisflyselskab og et ægte netværksselskab. Med optagelsen i Oneworld vil den endelige transformation til rendyrket netværksselskab formentlig finde sted.

Air Berlin Gruppen omfatter Air Berlin, østrigske NIKI (ejerandel 49,9 %), det schweiziske Belair (49 %) og LTU, der har base i Düsseldorf. Selskaberne i gruppen opererer ca. 150 fly og transporterede i 2009 næsten 28 mio. passagerer, hvilket gør selskabet til det 6. største i Europa.