- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Air Berlin får tyrkisk aktionær

Den tyrkiske Sabanci-familie køber gennem ESAS Holding 15,3 % af aktierne i det tyske lavprisflyselskab.

Det tyske lavprisflyselskab Air Berlin, der bl.a flyver fra Københavns Lufthavn, er blevet en del af et større spil omkring aktiebesiddelser i selskabet.

Den amerikanske millardær Len Blavatnik solgte i januar 18,9 % af aktierne i Air Berlin, hvor det indtil videre har været uoplyst hvem køberen var. Nu er det således ifølge Reuters bekræftet, at det tyrkiske selskab ESAS Holding, der også ejer lavprisflyselskabet Pegasus, har købt 15,3 %, hvilket er hovedparten af Blavantiks andel.

Pegasus Airlines B737

Den schweiziske investeringsbank UBS har haft Blatnaviks aktier i sin besiddelse siden januar, men det er uoplyst, hvem der har købt de resterende 3,6 %.

Værdien af Air Berlins aktier er i løbet af et år faldet betydeligt. I dag koster én aktie således lidt mere end € 3, mens den for et år siden kunne erhverves for € 12.

ESAS Holding ejer som nævnt i forvejen Pegasus Airlines (flypgs.com), derflyver fire gange ugentligt mellem Københavns Lufhavn og Istanbul (Sabiha Gokoen Airport).