- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Air France med ny rute til Cancun i Mexico

Den 21. oktober starter Air France op på ruten mellem Paris-Charles de Gaulle og Cancun i Mexico. Tidligere på måneden annoncerede selskabet flyvninger fra den franske hovedstad til to caribiske øer senere på året. Dermed øger selskabet sin tilstedeværelse i Caribien og Latinamerika.

Den 21. oktober starter Air France op på ruten fra Paris-Charles de Gaulle til Cancun i Mexico med tre ugentlige afgange. Ruten vil blive opereret med en Boeing 777-300, der har en kapacitet til 472 passagerer, hvoraf de 14 sæder er forbeholdt Business Class.

Den kommende ruteåbninger blevet annonceret efter, at Air France i begyndelsen af marts tilføjede to nye caribiske destinationer til selskabets oversøiske rutenetværk med start fra november. Med ruten fra Paris til Cancun udvider selskabet dermed sine flyvninger til området ved De Caribiske Øer og Latinamerika.

Air France har i forvejen sammen med Aeromexico i alt 17 ugentlige afgange mellem Paris og Mexico, hvoraf Air France opererer ti og Aeromexico syv frekvenser. Derudoveretablerer KLM syv ugentlige afgange fra Amsterdam til Mexico med start fra slutningen af oktober. Det betyder, at Air France og KLM vil være markant til stede i det mexicanske område, lyder det fra Air France-KLM’s underdirektør, Patrick Roux.

”Lanceringen af flyvninger til Cancun illustrerer Air France-KLM’s ønske om at fortsætteselskabets udviklingsstrategi i Mexico og Latinamerika ved at tilbyde vores passagerer tæt på 30 ugentlige afgange fra Paris eller Amsterdam til Mexico.”

Air France’s to nye ruter tilCaribien afgår fra Paris-Charles de Gaulle til henholdsvis Pointe-à-Pitre på Guadeloupe og Fort-de-France på Martinique.
Flyet til Cancun letter fra Paris-Charles de Gaulle på onsdage, fredage og søndage klokken 13.30, hvorefter maskinen har et nat-stop i Cancun med returflyvning til Paris den efterfølgende dag klokken 07.30.