- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

airBaltic – nu med gebyrer for bagage og check-in

Priskrigen er blevet så intens, at airBaltic er sig nødsaget til at opkræve bagagetillæg og gebyr for check-in.

Mange har været i tvivl om, hvorvidt airBaltic kunne kategoriseres som netværksselskab eller lavprissselskab.

Med det seneste udspil omkring ekstra betaling for bagage og check-in, må selskabet efterhånden kunne placeres defintivt i kategorien lavprisselskab. Det harmonerer også godt med de lave flypriser, som selskabet i en lang række situationer udbydere. Det er dog ikke på direkte ruter fra Danmark, men med Riga som transferknudepunkt til en lang række europæiske destinationer.

Ændringen omkring tillæg og gebyrer sker med virkning fra den 16. november, hvor der skal betales 10 € (75 kr.) pr. stykke bagage uanset bestillingsmetode. Har man ikke angivet bagage på forhånd og møder op i lufthavnen, skal der betales € 15 (113 kr.) pr. stk. bagage op til 20 kg.

airBaltic

airBaltic – nu med gebyrer og tillæg

Det er gratis at checke-ind online. Hvis det ikke er gjort, skal der betales € 5 (37 kr.) pr. person i lufthavnen ved check-in.

airBaltic gør opmærksom på, at grupperejser ikke er omfattet af de nye regler, ligesom en række virksomheder med aftaler på særlige klasser heller ikke skal betale de nye gebyrer.