- CHECK-IN.dk - https://check-in.dk -

Airbus A380 flyver videre

Australske Qantas har sat selskabets i alt seks Airbus A380-fly på jorden efter et motorhavari. De øvrige A380-operatører flyver videre, mens Airbus-fabrikkerne torsdag sendte et hold eksperter til Singapore for at bistå de australske myndigheder i opklaringen af hændelsen.

Et Airbus A380-fly har det australske selskab Qantas måtte torsdag nødlande i Singapore-Changi lufthavnen efter et motorhavari kort efter start fra Singapore mod Sydney.

Flyet QF032 havde 433 passagerer og 26 besætningsmedlemmer ombord, da en af flyets fire Rolls Royce-motorer eksploderede kort efter starten fra Singapore.

Dele af motoren styrtede ned over den indonesiske ø Batam Islan kun ca. 20 kilometer syd for Singapore. Kaptajnen valgt at tømme flyet for brændstof, hvorefter flyet foretog en nødlanding i Singapore´s Changi-lufthavn.

Flyet med registreringsnummer VH-OQA, og produktionsnummer 014 blev leveret til Qantas den 19. september 2008.Det har kun været i luften i 8.165 timer fordelt på i alt 831 flyvninger. Det er fire Rolls-Royce Trent 900 motorer, der driver flyet.

Qantas besluttede efter hændelsen af sætte samtlige selskabets seks Airbus A380-fly på jorden, indtil man har fået et overblik over, hvad der forårsagede motorhavariet.

De øvrige A380-operatører, henholdsvis Emirates, Singapore Airlines, Air France og Lufthansa har ikke fundetanledning til at trække de respektive selskabers flyud af trafikprogrammet. Her vil man afvente de nærmere undersøgelser frade australske myndigheder samt information fraflyproducenten Airbus.

Airbus har i henhold til den internationale ICAO Annex 13-konvention sendt et eksperthold til Singapore, der skal bistå de australske myndigheder samt franske BEA (Bureau d’Enquêtes et d’Analyses pour la sécurité de l’aviation civile) i opklaringenaf hændelsen.

Foto: Et Airbus A380-fly fra det australske selskab Qantas måtte torsdag nødlande i Singapore efter et motorhavari.