- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Apollo vil også sende charterfly til Gazipasa

SAS var det første internationale ruteflyselskab, der landede i Gazipasa-lufthavnen ved Alanya tidligere på året. Næste sommer skal SAS flyve charter for Apollo og Falk Lauritsen til Gazipasa.

Der blev tidligere på åretskrevet luftfartshistorie med skandinavisk islæti den lille GazipasaAirportnær feriebyen Alanya i Tyrkiet.

Den 4. juni sendte Scanway/Tyrkiet-Eksperten de første gæster afsted med charterfly til Gazipasa. Oprindeligt skulle danske Jet Time have forestået flyvningerne, men det blev i stedet tyrkisk-hollandske Corendon Airlines, der havde premiereturen og den efterfølgende serie af flyvninger.

Blot en måned senere den 5. juli indledte SAS ruteflyvninger til Gazipasa som det første internationale ruteflyselskab. Ruten udgik fra Oslo og er sidenhen blevet så succesfuld, at det er blevet en helårsrute. I vinterhalvåret flyves der dog til Antalya Airport på grund af de lokale vejrforhold.

Gazipasa Airport ligger blot 30 minutters kørsel fra Alanya, og rejsende til området kan derfor spare en bustur på et par timer i forhold til at ankomme i Antalya Airport. Herudover har Antalaya Airport i højsæsonen nået sin kapacitetsgrænse, hvilket kan betyde lange køer ved check-in og sikkerhedskontrol, hvorfor det af mange vil opleves som mere behageligt at rejse til og fra den noget mindre lufthavn i Gazipasa.

Charterfly fra SAS
Nu har rejsearrangøren Kuoni også fået øjnene op for mulighederne i Gazipasa. Rejsekoncernen har indgået en aftale med SAS om charterflyvninger den kommende sommer fra både Billund og København.

Der flyves hver lørdag med et Airbus A319-fly med plads til 141 passagerer. Afgangstidspunktet er koncernens rejsearrangører Apollo og Falk Lauritsen dog ikke i stand til at oplyse på nuværende tidspunkt.

“Ved at afkorte bustiden ved ankomst og afrejse gør vi det formentlig endnu mere interessant for de mange børnefamilier, der rejser med os til Alanya,“ siger direktør Søren Falk Lauritsen.

Apollo og Falk Lauritsen starter charterserien med SAS sidst i maj måned næste år og fortsætter indtil medio oktober måned.