- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Arbejdsnedlæggelse forsinkede flypassagerer

Ledelsens beslutning om udlicitering af kantinedriften i Københavns Lufthavn fik lufthavnsmedarbejderne på barrikaderne.

(OPDATERET)

En række medarbejdere primært indenfor sikkerhedskontrol, Marshalls og airside-buschauffører nedlagde i nogle timer mandag arbejdet i Københavns Lufthavn. Det medførte forsinkelser af en del afgange.

Striden kerne varlufthavnens meddelelse om, at driften af de to personalekantiner vil blive udliciteret pr. 1. marts 2010. En beslutning, der ikke forårsager afskedigelser hos det nuværende personale.

Men det var åbenbart nok til at få lufthavnsmedarbejderne på barrikaderne. “Vi synes, at arbejdsnedlæggelsen er en ærgerlig udvikling, og vi tror, at alle godt kan se hvor uhensigtsmæssigt det ville være med en decideret konflikt over det her,“ udtalte kommunikationsdirektør Henrik P. Jørgensen efter at medarbejdere var gået til faglige møder.

Arbejdsnedlæggelsen berørte en række funktioner, dervar nødvendige for at opretholde normal drift i lufthavnen,hvorfor der hurtigt opstod forsinkelser.

Medarbejderne genoptog arbejdet igen kl. 13:45 efterat have gennemført aktionen, der varede i et par timer.