- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Billund håber på flere ruter

Billund Lufthavn har i løbet af 18 måneder gået fra 41 udenrigsruter til de nuværende 32. Derfor håber lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen, at Cimber Sterling og Ryanair ikke er færdige med at disponere sommertrafikprogrammet, der indledes den 25. marts 2012.

I foråret 2010 kunne Billund Lufthavns bryste sig af athavenået en milepæl med hele 41 udenrigsruter. Det skete efter Cimber Sterlings beslutning om at etablere direkte ruter fra Billund til Dublin og Prag med opstart samme forår.

Men siden lufthavnen nåede denne milepæl, er det gået støt tilbage iantallet af ruter. Der er forsvundet hele 11 af de41 prikker på kortet, mens der til gengæld er kommet 3 nyetil i mellemtiden. Men omkring 20 % af ruteudbuddet er forsvundet, som situationen ser ud lige nu for sommertrafikprogrammet 2012.

Heldigvis har det ikke haft indflydelse på passagertallet, der er højere end nogensinde. Her forventer Billund Lufthavn i 2011 at sætte passagerrekord med omkring 2,7 millioner rejsende gennem terminalen. Det skerblandt andet, fordi en række operatører har indsat flere frekvenser på eksisterende ruter.

Flere one-stop muligheder

Det gælder eksempelvis KLM til Amsterdam (fra 4 til 5 daglige), Lufthansa til Frankfurt (fra 3 til 4 daglige), Air France til Paris (fra 2 daglige med Cimber Sterling til 3 daglige med det franske selskab) samt på ruten til Keflavik, hvor Icelandair også har meldt sig på banen med4 ugentlige afgange til det attraktive hub for Nordamerika-trafikken.

Således har Billund Lufthavn fået flere one-stop rutemuligheder, mens det er gået tilbage på de direkte ruter.

Cimber Sterling har valgt at trække sig til Málaga, Mallorca, Antalya, Chania (Kreta), og Nice,men ruterne tilRom,Dublin, Prag samt vinterruten til Verona allerede er lukket. Ryanair har ligeledes valgt at lukke ned til Brindisi og Marseille, mens Sun-Air of Scandinavia ikke længere flyver fra Billundtil Helsinki og Stockholm-Bromma. Endelig forsvandt Transavia-ruten til Gèneve med selskabets exit iDanmark i foråret.

Til gengæld er der åbnet nye ruter med Ryanair til Malta og Tenerife samt i en kort perioden fra januar til marts måned med SATA Internacional og Cimber Sterling til den portugesiske blomsterø Madeira.

Netop de mange attraktive one-stop rejsemuligheder gør det svært for nye operatører at etablere direkte ruter, idet det er svært at konkurrere med de attraktive trafiknetværk fra eksempelvis Air France, KLM og Lufthansa.

Håber på Cimber Sterling og Ryanair

Ifølge Billund Lufthavns administrerende direktør Kjeld Zacho Jørgensen vil det være en forhastet konklusion, hvis man konstaterer, at Billund Lufthavn står med 20 procent færre ruter i sommerprogrammet end året før.

“Det kommer an på hvad der sker fremadrettet.Vi er ikke færdig med at planlægge for sommeren. Jeg tror, at der kommer mere i vort sommerprogram fra Ryanair og Cimber Sterling,“ siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Men det er naturligvis ikke lufthavnen, der bestemmer, hvilke ruter operatørerne ønsker at udvikle. Og hos Billund Lufthavn er man principielthverken afhængige af eller har ønsker om mere trafik fra specifikke operatører.

“Vi er ikke afhængige af nogen mere end andre, og vi arbejder konstant på at få flere ‘farver’ i lufthavnen,“ siger Kjeld Zacho Jørgensen. Han tilføjer, “det er ikke os der bestemmer det, om det er charter, -lavpris eller netværkflyselskaber. Vi vil gerne udvikle forretningen med eksisterende kunder. Men vi skal diversificere, så lufthavnen ikke bliver afhængig af en bestemt type trafik.“

På trods af, at rutekortet tilsyneladende er blevet noget mere tyndt, opfatter lufthavnsdirektøren stadig Billund Lufthavn som en international lufthavn. Den position kan ifølge Kjeld Zacho Jørgensen holdes, hvis lufthavnen har direkte ruter til Amsterdam, Frankfurt, Helsinki, London-Heathrow og Paris-Charles de Gaulle.