- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Billund Lufthavn med ny mission og vision

Bestyrelse og ledelse i Billund Lufthavn har været igennem strategiarbejde, hvor mission og vision er justeret.

Året 2009 har været et “annus horribilis“ for Billund Lufthavn. Efter Sterling-konkursen i oktober 2008 har lufthavnen næsten kun haft modgang. Den globale finanskrise fik passagertallet til at dykke, og der har generelt været forsigtighed med nye rutetiltag fra operatørerne – lige med undtagelse af Cimber Sterling.

Ved udgangen af oktober måned har Vestdanmarks internationale lufthavn tabt omkring 258.000 passagerer i forhold til sammeperiode sidste år. En tilbagegang på ikke mindre end 11,4 %.

Den nye mission og vision, der er vedtaget i lufthavnens bestyrelse i slutningen af august måned har følgende hjørnestene:


Lidt mere blød og rund end hidtil, hvor den gamle strategi bl.a. gav udtryk for, at det var målet at sikre daglige forbindelser til alle større byer i verden – enten nonstop eller onestop. Det hed også, at Billund Lufthavn ville arbejde for en oversøisk rute fra lufthavnen inden 2010. Men det har finanskrisen sat en effektiv stopper for. Nu handler det om at positionere sig – specielt på miljøområdet og som en passagervenlig og effektiv lufthavn.

BLL

Billund Lufthavn – med ny vision og mission

I senste udgave af magasinet “check in Billund“ er lufthavnsdirektør Jørgen Krab Jørgensen usædvanlig skarp i sin leder. Det handler bl.a. om kritik af den i medierneomtalte ruteudviklingsfond, bl.a. gennem offentlige midler skal sikre flere flyruter til Københavns Lufhavn.

Jørgen Krab Jørgensen skriver bl.a.:

“Billund vil aldrig kunne acceptere, at der bruges skatteopkrævede midler til støtte for oprettelse af nye ruter – eller fastholdelse af eksisterende ruter – fra København eller fra nogen anden dansk lufthavn.“ Samtidig benytter lufthavnsdirektøren lejligheden til at gentage, hvad han har sagt ved tidligere lejligheder: “Ingen kommerciel virksomhed kan klare sig, hvis den skal konkurrere med skatteborgenes penge.“

Jørgen Krab Jørgensen slår samtidig fast, at Billund Lufthavn ikke skal tjene store overskud til sine ejere (modsat Københavns Lufthavn, red.), ligesom den vestdanske lufthavnsdirektør mener, at Københavns Lufthavn gennem offentligt finansieret motorvej, metro, jernbane og busser hidtil har fået maksimal støtte og opmærksomhed.

Billund Lufthavn er et aktieselskab ejet af kommunerne i Vejle, Kolding, Billund, Horsens, Fredericia, Hedensted, Ikast-Brande og Skanderborg. Tilsammen har Vejle og Kolding 60,2 % af aktiekaptialen.