- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Britisk lavprisflykoncept skal overføres til Afrika

Sir Stelios Haji-Ioannou, der er grundlægger af det succesfulde britiske lavprisflyselskab easyJet, vil sammen med investeringsselskabet Rubicon skabe Afrikas største lavprisflyselskab.

Penetrationen af lavprisflyselskaber er højest i Nordamerika og Europa, hvor succesfulde selskaber som Southwest Airlines og Ryanair hidtil har været trækkraften.

Men også Asiensamt Central- og Sydamerika er kommet godt med på lavprisbølgen, mens det stadig kniber en smule i Mellemøsten og Afrika.

Det vil der i fremtiden blive rådet bod på, hvis det lykkes investorer at få et kommende afrikansk lavprisflyselskab Fastjet.com i luften i samarbejde med easyJet grundlæggeren Sir Stelios Haji-Ioannou.

Det er det britiske investeringsselskab Rubicon Diversified Investment PLC., der har indledt et samarbejde med easyGroup, der kontrolleres af Sir Stelios og dennes familie.

Konsulentarbejde for 4,3 milioner kroner

Rubicon vil betale Sir Stelios for konsulentarbejde i løbet af de næste seks måneder. Her vil håndplukkede luftfartseksperter for en pris af 480.000 britiske pund, eller godt 4,3 millioner danske kroner,skulle udarbejde en analyse og forslag til etablering af et lavprisflyselskab, der vil kunne revolutionere flyvning på det afrikanske kontinent.

Det skal ske i tæt samarbejde med det pan-afrikanske konglomerat Lonrho, der udover minedriftblandt andet driver det afrikanske flyselskab Fly540. Lonrho har samtidigkøbt 12,7 procent af aktierne i Rubicon. EasyGroup har sikret sig 5 procent af aktierne iRubiconmed option på yderligere 10 procent, så umiddelbart står der stærke finansielle kræfter bag det kommende lavprisprojekt.

Hensigten er, at Rubicon skal anvendebrandetFastjet.com, som er blevet etableret af Sir Stelios efter han ragede uklar med bestyrelse og ledelse i easyJet og trak sig væk fra selskabet. I forbindelse med “skilsmissen“ blev der angiveligt udarbejdet en konkurrenceklausul, der sikrede easyJet, at Sir Stelios ikke i en periode på fem år kunne etablere eller være direkte engageret i et flyselskab, der flyver til eller fra destinationer i Europa.

Ifølge britiske og afrikanske medier vil easyGroup modtage royalty-fees fra Rubicon de kommende 10 år for brug af Fastjet.com brandet.

Så noget tyder på, at konceptet bag easyJet succesen en gang i fremtiden vil blive afprøvet, så det kan blive dokumenteret,om vingerne også bærer på det afrikanske kontinent.

Sir Stelios Haji-Ioannou (Foto: Tina Timpton)