- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Cheapflights bliver til Momondo Group

Det stærke brand fra den danske søgemaskine Momondo skal nu benyttes af britiske Cheapflights Media Ltd i den fortsatte internationale ekspansion. Momondos grundlægger Thorvald Stigsen træder samtidig ind i koncernbestyrelsen.

Imarts måned sidste år blev rejsesøgemaskinen Momondo overtaget af britiske Cheapflights Media Ltd. Det betød, at 115 mio. årlige internet-besøg på de respektive selskabers hjemmesider blev forenet under samme ejerskab med en platform, der rakte ud til over 15 lande og millioner af rejsetransaktioner for mere end 700 partnere.

Siden købet af Momondo, der har en stærk position i Skandinavien og Rusland, har Cheapflights ekspanderet med nye sites i Australien/New Zealand samt senest i Sydafrika. Heruodver er der en aktuel lancering i gang i Rumænien.

Momondo indgår som et datterselskab i Cheapflights Media Ltd., men branded er så stærkt, at koncernen fremover får navnet Momondo Group. Heruodver vil Momondos grundlægger Thorvald Stigsen indtræde i koncernbestyrelsen, hvor han medbringer 20 års erfaring med rejsebranchen og teknologi.

Vi brænder for at hjælpe med at bringe verden sammen gennem bedre rejsesøgning og inspiration. Det har været rigtig sjovt at arbejde med Thorvald i igennem de seneste par år. Han har en fantastisk forståelse af, hvad detbetyder at bringe brand, teknologi og produkt sammen. Det er en stor glæde at byde ham velkommeni bestyrelsen og desuden mener vi, at brugen afMomondos brand på koncernniveau vil hjælpe os i vores planer om at ekspandere med brand og virksomhed på internationalt plan,“ siger Hugo Burge, der er CEO hos Momondo Group.

Mere synlighed
Momondo-navnet vil fremover blive brugt ved ekspansion på ikke-engelsktalende markeder, mens Cheapflights-navnet vil blive benyttet i de markeder, hvor engelsk er hovedsprog.

Cheapflights har i dag etableret sig meddedikerede sitesi USA; England, Irland, Australien, New Zealand, Sydafrika, Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig.

Momondo Group vil fortsat havde hovedsæde i London, mens den danske rejsesøgemaskine fortsat vil blive drevet fra København.