- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Cimber A/S skal flyve København-Aarhus

SAS vil i sommertrafikprogrammet indsætte CRJ200-fly og ATR72-fly fra Cimber A/S på indenrigsflyruten fra København til Aarhus.

Aarhus Lufthavn mistede i 2012 som følge af Cimber Sterling-konkursen hver fjerde indenrigspassager svarende til i alt 75.000 passagerer for hele året. Men nu ser det ud til, at der er en bedring på vej med mere udbudt kapacitet.

SAS har tilsyneladende besluttet at benytte Cimber A/S på indenrigsflyruten fra København til Aarhus i sommertrafikprogrammet, der træder i kraft den 31. marts.

Som det ser ud lige nu vil SAS indsætte 50-sæders CRJ200-fly fra Cimber A/S på nogle af de tyndt belagte afgange samt ATR72-fly i højsæsónen. Den resterende del af produktionen skal gennemføres med egne fly i en kombination af Airbus A319, Airbus A320 og CRJ900-fly.

Turboprofly tilbage på Aarhus-ruten
I højsæsonen fra den 1. juli til den 16. augustskal indenrigsruten til Aarhus blandt andet betjenes med ATR72-fly fra Cimber A/S på vegne af SAS. Cimber har blot ét fly af denne type, og flyet skal således gennemføre tre rotationer dagligt i højsæsonen på København-Billund, mens København-Aarhus får de resterende to operationer. Dermed vender Cimber´s turbopropfly tilbage til Aarhus-ruten.

Hos SAS holder man stadig kortene tæt til kroppen, selvom hovedparten afflytider og flytyper allerede er tilgængelige i tidtabeller og bookingsystemer.

“Vi vil i løbet af denne uge kommunikere, hvordan vort samarbejde med Cimber vil se ud i sommertrafikprogrammet,“ er den kortfattede kommentar fra Eirik Wæraas, der er chef for indenrigs- og intraskandinavisk trafikplanlægning hos SAS.

En opgradering af frekvenserne på indenrigsruten til Aarhus vil falde godt i tråde med nytårsønsket fra lufthavnschef Ole Paaske fra Aarhus Lufthavn A/S.

“Udfordringen i 2013 bliver at få bragt indenrigstrafikken tilbage på et tilfredsstillende niveau. Der er ingen tvivl om, at en del af løsningen herpå er flere daglige frekvenser, hvilket vi i øjeblikket er i tæt dialog medblandt andetSAS om at kunne tilbyde. Vi forventer, at de fælles bestræbelser vil krones med held, og håber at der snart kan meldes noget konkret ud herom,“ hedder det fra lufthavnschefen i en kommentar til trafiktallene for 2012.