- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Cimber-forhandlinger forventes afsluttet indenfor 48 timer

Cimber Sterling har været nødsaget til at udsætte offentliggørelsen af årsrapporten i 10 dage. Det skyldes, at selskabet endnu ikke har afsluttet forhandlingerne med Mansvell Enterprises, der efter planen står klar til at indskyde 165 millioner kroner i det sønderjyske luftfartsselskab.

Champagnen er lagt på køl i Cimber Sterlings hovedkvarter i Sønderborgforan den tidligere avlsprøvestation “Veesbæk“, der i mange år har tjent som kombinerede kontorer og bolig for luftfartsfamilien Nielsen.

Men der kan gå op til 48 timer mere, førend selskabets ledelse kan lade propperne springe og dermed markere, at redningsaktionen lykkedes.

Den 16. juni kunne Cimber Sterling offentliggøre, at der var indgået en ikke-bindende aftale med Mansvell Enterprises Ltd, der også ejer det svenske regionale flyselskab Skyways.

Aftalen indebærer, at Mansvell Enterprises Ltd. skal tegne 110 millioner nye aktier i Cimber Sterling Group A/S til en stykpris af 1,50 kroner. Det svarer til et kontant indskud på 165 millioner kroner og skal “sikre en langsigtet styrkelse af selskabets kapitalgrundlag og strategiske markedsposition“.

Menslutforhandlingerne og processen omkring “due-dilligence“ har været mere tidskrævende end først forventet, hvorfor Cimber Sterling har været nødsaget til at udsætte offentliggørelsen af årsregnskabet fra onsdag den 29. juni kl. 08.00 til fredag den 8. juli kl. 11.00.

Det skulle dermed give Cimber Sterling mulighed for at afslutte forhandlingerne med Mansvell Enterprisesindenfor den oplyste tidsfrist og dermed sikre, at årsregnskabet aflægges efter det såkaldte “going-concern“ princip med fortsat drift for øje.

Cimber Sterling oplyste tirsdag eftermiddag i en selskabsmeddelelse: “Som oplyst er målet at kunne indgå en bindende tegningsaftale inden udgangen af juni 2011.“

Dermed skulle det være ganske vist, at Cimber Sterling senest torsdag aften kl. 24.00 har underskrevet en bindende aftale med Mansvell Enterprises Ltd. til offentliggørelse senest samme dag eller efterfølgende børsdag.