- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Cimber Sterling er reddet

Det danske flyselskab Cimber Sterling er reddet. Selskabet bliver nu overtaget af Mansvell Enterprises, der har tegnet aktier til en værdi af 165 millioner kroner og således vil få en ejerandel på 70 % i det nye selskab.

Cimber Sterling er færdig som danskejet flyselskab. Selskabet har netop offentliggjort en bindende aftale med Mansvell Enterprises Ltd., der køber 110 millioner aktier i selskabet til en pris af 165 millioner kroner. Dermed får den ny ejer en majoritetsandel på 70 % i selskabet.

Gennemførelse af Mansvells tegning er betinget af, at en række sædvanlige betingelser opfyldes eller frafaldes, herunder:

• Generalforsamlingsgodkendelse i Cimber Sterling af en kapitalforhøjelse rettet mod Mansvell

• Godkendelse fra Trafikstyrelsen af Mansvell som majoritetsaktionær i Cimber Sterling

• Fusionsgodkendelse i relevante jurisdiktioner

Selskabet oplyser i en meddelelse, at en række større aktionærer, der samlet ejer ca. 46% af selskabets aktiekapital,uigenkaldeligt harforpligtet sig til at stemme for den rettede aktieemission.

Aftalen med Mansvell Enterprises betyder samtidig, at selskabets fremtid er sikret.

Cimber Sterling vil formentlig få brug for flere penge, end de 165 millioner kroner, som den nye tegningsaftale medfører. Men har man sagt “A“, siger man også “B“. Derfor vil det være ganske utænkeligt, at Mansvell Enterprises ikke står klar med yderligere midler, såfremt det skulle blive nødvendigt.

Leverandørkreditterne er sandsynlig trukket til det yderste i øjeblikket. Heruodver skal Cimber Sterling også være klar til at tilbagebetale det lån, som Karsten Ree har stillet til rådighed for selskabet som led i en aftale om mellemfinansiering. Endeliig er kundernes forudbetalte midler forhovedparten af produktioneni højsæsonen allerede blevet brugt til atfinansiere driften frem til indgåelse af Mansvell-aftalen, hvorfor derventer nogle store regninger for de kommende måneders trafik.

Derfor skal hovedparten af de 165 millioner kronerbruges til at “lukke huller med“, hvilket selskabet da også bekræfter i en særskilt meddelelse.

Trist for dansk luftfart

Hvornår og hvordan Cimber Sterling skal integrereres med det svenske regionale flyselskab Skyways, der også er ejet af Mansvell Enterprises, foreligger der endnu ikke konkrete informationer om. En ting er dog sikkert, nemlig at Cimber Sterling fremover vil være kontrolleret af udenlandske ejerinteresser.

Det er naturligvis glædeligt, at det er lykkedes at bevare en væsentlig del af aktivieterne i Cimber Sterling, men samtidig er det også trist for dansk luftfart, at et ærkedansk flyselskab ender på udenlandske hænder.Cimber Sterling var nemlig andet og mere end et sønderjysk luftfartsselskab. Det nuværende selskab repræsenterer også en slags arv fra Tjæreborg-præstens oprindelige Sterling Airways og A.P. Møller-flyselskabet Maersk Air.

CimberSterling kunne som selvstændigt danskejet flyselskab have fejret 61 års jubilæum den 1. august 2011.