- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Cimber Sterling skal flyve over 100 ugentlige afgange for SAS

I vinterfartplanen 2010/11 skal Cimber Sterling med selskabets CRJ200-fly operere mere end 100 ugentlige afgange for SAS. Cimber-flyene benyttes på 12 forskellige ruter i SAS-netværket.

De såkaldte ACMI-aktiviteter (Aircraft, Crew, Maintenance and Insurance ) udgør en ikke ubetydelig del af Cimber Sterlings forretningsgrundlag. Cimber Sterlinghar en kontrakt med SAS om udlejning af fly af typen CRJ200, som anvendes på de trafiktynde europæiske ruter hos SAS.

Således har Cimber Sterling fire CRJ200-fly på wetlease hos SAS ved indgangen til vinterfartplanen 2010/11.

Her skal der flyves omkring 110 ugentlige afgange på 12 ruter. Cimber-flyene vil i vinterfartplanen opererer på følgende ruter fra Københavns Lufthavn:

Destination (antal ugentlige afgange)

– Aberdeen (6 )
– Bologna (5)
– Düsseldorf (12)
– Gdansk (10)
– Hamburg (18)
– Hanover (17)
– Lyon (5)
– Luxembourg (7)
– Palanga (13)
– Poznan (5)
– Vilnius (6)
– Aalesund (6)

Tidligere har CRJ200 flyene også været anvendt på SAS-ruterne til Stavanger og Stuttgart, men her har SAS valgt at indsætte selskabets egne CRJ900-fly, der er noget større.

Cimber CRJ200 jetflyene har en kapacitet på 50 passagerer.

Foto: Cimber Sterlings CRJ200 jetfly skal også i vintersæsonen 2010/11 anvendes på udvalgte SAS-ruter.