- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Cimber Sterling: Undskyld!

Efter en dag med stort pres på ledelsen i Cimber Sterling, valgte selskabets topchef at give en uforbeholden undskyldning til Norwegian.

Tirsdag den 19. januar er en dato som administrerende direktør Jacob Krogsgaard fra Cimber Sterling sent vil glemme. En sag om ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmers chikane-bookinger hos konkurrenten Norwegian eksploderede mellem hænderne på den nyudnævnte topchef.

Først forsøge Cimber Sterling-chefen at nedtone omfanget af falske bookinger foretaget af medarbejderne, men i løbet af dagen blev der foretaget en regulær kovending. Det var angiveligt bestyrelsen, der fik direktøren på andre tanker, men pressen og markedets reaktioner er nok også kommet bag på selskabet.

I debatindlæg på bl.a. Dagbladet Børsen og Berlingske Tidendes netaviser er det strømmet ind med indlæg, der bærer overskrifter som “Plat“, “Ufint spil“, “Uetisk“, “Useriøst“, “Cirkus Cimber“, “Over grænsen“ og “Dårlig forretningsmorgal“. Mere ophedet har debatten været i norske medier, hvor flere indlæg har overskriften “Boykot Cimber Sterling“. Luftfartskrigen mellem Norwegian og Cimber Sterling har næsten antaget dimensioner af en krig mellem nordmænd og danskere.

Også investorerne straffede Cimber Sterling. Selskabet fik barberet yderligere næste 10 mio. kr af børsværdien med et kursfald på lidt mere end 3 % til kurs 620.

Presset fik sidst på tirsdagen adm. direktør Jacob Krogsgaard til at rykke ud med en undskyldning til den norske konkurrent.

”Jeg har ringet til Bjørn Kjos og givet ham en uforbeholden undskyldning for,
hvad der er foregået. Vi kan ikke blande os i, hvad vores medarbejdere
foretager sig privat, men jeg vil gerne understrege, at det ikke er den måde,
Cimber Sterling ønsker at drive forretning på. Det er udtryk for misforstået
loyalitet over for firmaet.”

Cimber Sterling har nu iværksat en intern undersøgelse, der skal afdække, hvorvidt der er anvendt Cimber Sterling.computere eller -kreditkort tilmiséren. Baseret på undersøgelsen Jacob Krogsgaard og selskabets bestyrelse vurdere eventuelle yderligere skridt, hedder det i pressemeddelelsen.

Foto: Jørgen Nielsen, Cimber Sterling og Bjørn Kjos, Norwegian, da tonen mellem selskaberne stadig var god. (Oddgeir Tørresdal)