- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Codeshare-aftale mellem SAS og Skyways ophører midlertidigt

Den 1. februar ophører code-share aftalen mellem SAS og Skyways midlertidigt. SAS oplyser, at “tekniske årsager“ ligger bag.

Da Skyways flight JZ661 den 18. januar lettede fra Københavnmed kurs modJönköping, markerede det genåbningen af ruten til industri- og handelsbyen i det nordlige Småland. Men nu er der kommet nogle tekniske problember i code-share samarbejde med SAS, der betyder at denne aftale indtil videre må stilles bero.

Skyways oplyste ellers ved introduktion af ruten, at selskabet havde indgået et billetteknisk samarbejde med SAS og Star Alliance, hvilket betyder at de rejsende kan flyve videre på et af disse selskaber uden at skulle bekymre sig om mistede tilslutningsfly og dobbelt-indcheckning. Men nu oplyser SAS som nævnt, at aftalen af “tekniske årsager“ midlertidigt er ophørt med virkning fra 1. februar, men at aftalen forventes at vende tilbage på et senere tidspunkt.

Indtil 1. juli 2009 var Skyways en del af SAS EuroBonus-programmet, idet SAS i begyndelsen af 2009 opsagde aftalen med selskabet.

Problemerne med code-share samarbejdet opstår på et meget uheldigt tidspunkt for Skyways. Fra mandag den 8. februar får selskabet nemlig konkurrencen på ruten, idet nyetablerede Flyglinjen også åbner med to daglige afgange mellem Jönköping og København.

Skyways var i slutningen af 1990´erne det største indenrigsflyselskab i Sverige. Men også Københavns Lufthavn har tit haft besøg af Skyways-flyene. Tidligere blev der opereret ruter fra Kalmar, Linköping og Västerås til København. I dag flyver Skyways kun mellem København og Karlstad samtsiden sidste uge også Jönköping. Selskabet havde kortvarigt i sensommeren en rute fra København til Vilnius.