- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Croatia Airlines øger kapaciteten til København

Fra sommerfartplanen 2012 forventes Croatia Airlines at udvide sædekapaciteten mellem København og Zagreb med omkring 15 procent. Det sker gennem indsættelse af flere afgange med Airbus A319 jetfly fremfor Dash8-turboprop fly.

Flybetjeningen mellem København og Zagreb håndteres af Star Alliance-selskabet Croatia Airlines samt det norske lavprisflyselskab Norweigan.

I det kommende sommertrafikprogram, der træder i kraft den 24. marts 2012 har Croatia Airlines valgt at øge den udbudte sædekapacitet med omkring 15 procent.

Det betyder ikke, at der kommer flere afgange på ruten, men at Croatia Airlines i stedet vælger at flyve med Airbus A319-jetfly på seks ud af syv ugentlige afgange. Hermed vil det kun være om lørdagen, at det kroatiske selskab benytter Dash8-Q400 turbopropfly på ruten.

Samlet set vil Croatia Airlines dermed udbyde 1.736 sæder ugentligt på ruten mod 1.512 i det sommertrafikprogram, der netop er afsluttet. Airbus A319-flyene er nemlig indrettet i en konfiguration med 132 sæder, mens turbopropflyene kun kan have 76 passagerer om bord.

Lavpriskonkurrent uden lavpris

Det norske lavprisflyselskab Norwegian fortsætter også på ruten. Selskabet vil flyve to gange ugentligt på henholdsvis mandage og fredage med fly af typen Boeing 737-800 med plads til 176 sæder. Dermed vil den ugentlige kapacitet på ruten være 744 sæder hos Norweigan.

Selvom Norwegian kalder sig et lavprisflyselskab, er det alligevel Croatia Airlines, der umiddelbart er detbilligste flyselskab på ruten. Et pristjek med afrejse fredag den 11. maj fra København til Zagreb og retur mandag den 14. maj viser, at en returbillet med Norwegian koster 976 kroner. Hos Croatia Airlines er prisen blot 616 kroner – altså næsten 37 procent lavere.

Croatia Airlines flyver i code-share med SAS på ruten til Zagreb. Begge selskaber er med i Star Alliance.

Zagreb er hovedstaden og den største by i Kroatien medop imod1 million indbygere.