- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

DAT overtager rute fra SUN-AIR

Danish Air Transport (DAT) har fået tildelt kontrakten på den norske indenrigsflyrute mellem Stord og Oslo.

I øjeblikket ser man luftfartsselskaber lukke ruter, fordi der íkke er nok passagerer til at fastholde en forsvarlig økonomi. Den modsatte situation er angiveligt tilfældet for SUN-AIR på ruten mellem Stord og Oslo, som selskabet har opereret på vegne af Stordfly.

Her har der gennem den seneste perioden været et stigende antal passagerer, og kabinefaktoren har ligget på omkring 65 – 70 %, således at det har været nødvendigt at afvise passagerer på afgange mandag morgen og torsdag eftermiddag.

Men Stordfly vurderer, at der er behov for mere kapacitet på ruten, således at det også vil være muligt at opfylde rejsebehovet hos private kunder. Derfor har selskabet opsagt sin aftale med SUN-AIR til udløb den 9. august. SUN-AIR har operereret ruten med en Dornier 328 med plads til i alt 32 passagerer.

DAT fly

DAT overtager Stord-Oslo ruten

I stedet er der indgået en aftale med Danish Air Transport (DAT), der fra 10. august vil flyve på ruten med et ATR-42 fly med plads til 46 passagerer. Det vil svare til en kapacitetsudvidelse på omkring 50 % på de 12 rundture, der skal flyves ugentligt mellem Stord og Oslo.

DAT opererer i forvejen ruten mellem Florø og Bergen samt Florø og Oslo.

Ifølge informationer på DAT´s hjemmeside er den endelige aftale endnu ikke på plads, men det er underskrevet en hensigtserklæring mellem parterne.