- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Direkte fly fra København til 5 ud af 8 EM-byer

Den 8. juni 2012 fløjtes der op til slutrunden om europamesterskaberne i fodbold. Der spilles i otte byer i Polen og Ukraine, og der er direkte rutefly fra København til fem EM-byer.

Fredag den 8. juni kl. 18.00 fløjtes slutrunden om europamesterskaberne i fodbold i gang. Det sker på National Stadium i den polske hovedstad Warszawa, hvor værtsnationen Polen tager imod et af de øvrige15landshold, der har kvalificeret sig til turneringen.

Herefter afvikles en række puljekampe samt efterfølgende finalerunde, der afsluttes med den store finale mellem de to bedste hold. Finalen spilles i den ukrainske hovedstad Kiev søndag den 1. juli 2012.

Der spillesi fire polske byer samt i fire ukrainske byer undervejs i turneringen. Da Danmark har kvalificeret sig til slutrunden forventes mange danske roligans at rejse til de to værtslande for at følge kampene i turneringen.

Mange rejsearrangører vil naturligvis arrangere særfly til kampene, men rejser man med ordinære rutefly,kan der benyttesdirekte ruter fra København til fem af de otte byer, hvor turneringen afvikles.

Polen

Warszawa (billigste returbillet 984 kr. med SAS)
SAS og LOT Polish Airlines, der begge er en del af Star Alliance, udbyder i fællesskab fire daglige afgange mellem København og Warszawa.

Gdansk (billigste returbillet 862 kr. med SAS)
SAS flyver fire gange dagligt mellem København og Gdansk. Herudover tilbyder LOT flyforbindelse via Warszawa, Lufthansa via München samt det lettiske flyselskab airBaltic via Riga.

Poznan (billigste returbillet 840 kr. med SAS)
SAS flyver to gange dagligt mellem København og Poznan. Heruodver tilbyder LOT flyforbindelser via Warszawa.

Wroclaw (billigste returbillet 1.063 kr. med Lufthansa via Düsseldorf)
SAS flyver fire gange ugentligt mellem København og Wroclaw. Herudover tilbyder LOT gode forbindelser via Warszawa, mens Lufthansa kan tilbyde flyrejser via Frankfurt, München og Düsseldorf.

Ukraine

Kiev (billigste returbillet 1.382 kr. med Estonian Air via Tallinn)
AeroSvit tilbyder op til to daglige afgange mellem København og Kiev. Herudover er der gode flyforbindelser med Lufthansa via München, Austrian via Wien samt Estonain Air via Tallinn og airBaltic via Riga.

Donetsk (billigste returbillet 1.642 kr. med Austrian via Wien)
Der er ingen direkte flyforbindelse fra København. De bedste forbindelser er med LOT via Warszawa, AeroSvit via Kiev, Lufthansa via Münchensamt Austrian via Wien.

Lvov(billigste returbillet 2.097 kr. med AeroSvit via Kiev)
Der er ingen direkte flyforbindelse fra København. Den bedste flyforbindelse tilbydes af LOT via Warszawa, men også AeroSvit via Kiev, Lufthansa via München og Austrian via Wien tilbyder gode flyforbindelser.

Kharkov (billigste returbillet 3.238 kr. med AeroSvit via Kiev)
Der er ingen flyforbindelse fra København. De bedste flyforbindelser tilbydes af AeroSvit via Kiev og af Austrian via Wien.

Alle flypriserne er aktuelle priser med afrejse den 6. juni 2012 og returrejse den 20. juni 2012. Priser er fundet den 11. oktoberpå rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk.

SAS står ganske stærkt med direkte fly til alle fire polske værtsbyer for slutrunden godt suppleret af LOT Polish Airlines med direkte flyforbindelse til Warszawa samt gode transferforbindelser til de øvrigepolskebyer.

Til Ukraine har AeroSvit gode kort på hånden med den direkte flyrute fra København til Kiev. Heruodver vil selskaber som Lufthansa, Austrian, LOT og airBaltic også være attraktive muligheder, når flybilletten til Ukraine skal sikres.