- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Dobbelt statsborgerskab sikrede Cimber-ejerskab

Ifølge EU-licensforordningen for luftfartsselskaber skal et luftfartsselskab registreret i EU-medlemslandene været ejet minimum 50 procent af EU-borgere eller EU-medlemsstater. Den ukrainske oligark Igor Kolomysky kunne gennem et dobbelt statsborgerskab leve op til denne begrænsning i forhold til det kommende majoritetsejerskab af Cimber Sterling.

I EU´s omfattende jurdiske kompleks af forordninger finder manEU-forordning nr. 1008 af 24.september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i EU – herunder udstedelse af licenser til luftfartsselskaber.

Denne forordning er ganske interessant set i lyset af den nyligt indgåede tegningsaftale mellem cypriotiske Mansvell Enterprises Ltd. og Cimber Sterling.

At Mansvell Enterprises blev anvendt i forbindelse med Cimber Sterling-handelen er nok ikke tilfældig. Cypern har siden 2004 været et af EU´s medlemslande, hvorfor Mansvell-selskabet er i stand tiljuridisk at indgåden omtalte tegningsaftale med Cimber Sterling, hvor det cypriotiske selskab sikrede sig en ejerandel på 70 % af det tidligere danskejede selskab.

EU-forordning 1008/2008skal nemlig sikre, at kun EU-borgere og EU-medlemsstater kan eje mere end 50 % af et luftfartsselskab, der har licens til at drive passagertrafik i et EU-land. Denne regel formuleres således i forordningen:

“Den kompetente licensudstedende myndighed i en medlemsstat udsteder licens til et foretagende, når :medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstaterne ejer mere end 50 % af foretagendet, og det er underlagt deres effektive kontrol, enten direkte eller indirekte gennem et eller flere andre foretagender, medmindre andet er fastsat i en aftale med et tredjeland, som Fællesskabet er part i.“

Kolomoysky har cyprioitsk statsborgerskab

Cimber Sterling har ikke på noget tidspunkt bekræftet en direkte forbindelsetil den ukrainske oligarkIgor Kolomoysky, der er blevet hævdet at stå bag det cypriotiske holdingselskabMansvell Enterprises Ltd. Men Cyperns Ambassade i København bekræfter overfor CHECK-IN, atIgor Kolomyskyer ejer afMansvell Enterprises Ltd, det har indgået tegningsaftalen med Cimber Sterling.

Ambassaden oplyser endvidere, atIgor Kolomoysky i kraft af et dobbelt statsborgerskab også er cypriotisk statsborger – og dermed også EU-borger.

Mansvell Enterprises er således registreret i det cypriotiske“Department of Registrar of Companies and Officiel Receiver“ med nummeret ΗΕ 257263. Det fremgår yderligere, at selskabet er aktivt og første gang blev registreret den 4. november 2009.

Trafikstyrelsen har godkendt aftale

Det er Trafikstyrelsen i Danmark, der skal føre tilsyn med, at EU-forordningen overholdes. Derfor skal Cimber Sterlings tegningsaftale med Mansvell Enterprises Ltd. også godkendes af Trafikstyrelsen inden luftfartsselskabet skalpræsentere aftalen for aktionærerne påden ekstraordinære generalforsamling ultimo juli måned.

Godkendelsen foreligger dog allerede.

“Trafikstyrelsen fører økonomisk tilsyn med danske luftfartsselskaber, der driver trafikflyvning i henhold til EU forordning nr. 1008/2008, og skal blandt andet sikre, at mere end 50 % af de enkelte selskaber er ejet af EU/EØS statsborgere. Vi har konkret undersøgt, at dette er gældende for det ændrede ejerskab af Cimber Sterling. Forordningen er overholdt, da Igor Kolomoysky, der udover sit ukrainske statsborgerskab også har et cypriotisk statsborgerskab, er flertalsaktionær i Mansvell Enterprises,“oplyser vicedirektør i Trafikstyrelsen, Keld Ludvigsen til CHECK-IN.