- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

EasyJet forbereder sig på Katla-vulkanudbrud

Det britiske lavprisflyselskab easyJet forventer, at den islandske vulkan Katla vil gå i udbrud indenfor de kommende år. Derfor har selskabet været med til at udvikle en særlig askesporingsteknologi, der forventes installeret på de første easyJet fly i sommeren 2012.

Siden den islandske Eyjafjallajökull-vulkan gik iet stort udbrud iapril 2010, har luftfartsindustrien arbejdet på at forbedre teknologi, der kan spore vulkansk aske i de højere luftlag.

Men det kan være en kamp mod tiden. Mange vulkanologer forventer i følge det britiske lavprisflyselskab easyJet, at den farlige vulkan Katla snart kan gå i udbrud.

Katla er nabo til Eyjafjallajökull og historien viser, at Katla er par gange tidligereer kommet i udbrud kort tid efter Eyjafjallajökull. Sidste gang det skete var i 1823, og man regner med gennemsnitligt to Katla-udbrud per århundrede. SidsteKatla-udbrudvar i 1918, hvorfor vulkanologer forventer, at et nyt udbrud kan være forestående.

Et Katla-udbrud kan ifølge easyJet blive op til ti gange større end Eyjafjallajökull- og Grimsvötn-udbruddene. Katla er for nyligt begyndt at vise tegn på et nært forestående udbrud, og da konsekvenserne af et udbrud kan blive enorme, er det vitalt, at teknologien er på plads for at sikre, at Europa fortsat vil kunne flyve, hedder det i en pressemeddelelse fra easyJet.

Detektor skal måle aske

EasyJet kunne torsdag løfte sløret for en ny askesporingsteknologi, som selskabet har udviklet i samarbejde med Nicarnica Aviation. Teknologien har fået navnet AVOID (Airborne Volcanic Object Imaging Detector)og har netop været afprøvet i to ugerover den sicilianskevulkan Etna, der er den mest aktive i Europa.

Kort fortalt installeres en detektor på flyet. Denne detektor kan via infrarød teknologi måle askekoncentrationen og sende informationerne videre til flyets piloter, der dermed kan foretage kursjusteringer om nødvendigt.

AVOID-teknologien gør piloterne i stand til at se en askesky foran flyet i en højde på mellem 1.500 meterog 15.000 meter. Ved6.000 metershøjde kan askeskyer 100 km væk spores. Dette giver piloterne mulighed for at lave små justeringer i forhold til flyets bane, så det undgår askeskyen. Konceptet ligner meget vejrradarer, som i dag er standardudstyr på kommercielle fly.

På landjorden kan information fra fly med AVOID-teknologi bruges til at tegne et præcist billede af askeskyen ved hjælp af realtidsdata. På den måde kan store luftrum holdes åbne, som ellers ville være lukkede under vulkanudbrud, hvilket kommer passagererne til gode ved at minimere antallet af aflysninger.

AVOID på easyJet fly

EasyJet planlægger at installere AVOID-teknologien på selskabets egne fly allerede fra sommeren 2012. Først skal easyJet og flyproducenten Airbus i fællesskabteste AVOID, hvorefter et Airbus-testfly skal igennem en certificeringsproces ved EASA (European Aviation Safety Agency).

”Sikkerhed er utroligt vigtigt for flybranchen, hvilket også er grunden til, at vi har set omfattende lukninger som reaktion på vulkanaske i de sidste to år. I fraværet af en godkendt teknologi har tusindvis af fly fået flyveforbud,” siger Ian Davies, der er chefingeniør hos easyJet.

Men det handler ikke alene om sikkerhed. AVOID skal medvirke til at undgå aflysninger og forsinkelser med deraf følgende driftstab. DaEyjafjallajökull askeskyen hærgede i 2010 kritiserede mange flyselskaber de omfattende flyveforbud, som man mente var baseret på usikre målingsmetoder.

”At så mange fly får flyveforbud, vil ikke ske igen takket være både satellit- og luftbåren teknologi, som kan bruges til præcist at forudsige ikke bare udbredelsen af vulkanaske, men også koncentrationsniveauet, hvilket er af afgørende betydning. Denne banebrydende teknologi er essentiel for flybranchen og flypassagererne, da den lover at minimere fremtidige aflysninger grundet vulkansk aktivitet – en meget reel og voksende trussel, i lyset af at Katla er den næste vulkan, der forudsiges at gå i udbrud,“fastslår Ian Davies.

Ifølge easyJet er det ikke hensigten, at AVOID skal installeres på samtlige af selskabets 200 fly. EasyJet håber, at AVOID kan blive installeret på 100 fly over hele Europa – heraf 20 af selskabets egne.Med AVOID-udstyret i brug hos forskellige flyselskaber kan udstyret give en omfattende dækning og gøre flyselskaberne i stand til at tilvejebringe informatoner til myndighederne, således at der kan skabes et sikkert grundlag for procedurer omkring eteventuelt flyveforbud.