- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Erstatter Egypten med Jordan

Rejsearrangøren Apollo har lukket ned for Egypten-rejser i resten af vintersæsonen. I stedet forsøger man at ombooke gæsterne til bl.a. Jordan, hvor der i øjeblikket også er spirende uroligheder. Apollo opfatter Aqaba i det sydlige Jordan som et populært rejsemål, hvor den lokale befolkning samtidig er meget tro overfor kong Abdullah II.

Det startede i Tunesien og bredte sig til Egypten. Og nu ulmer urolighederne også i bl.a. Jordan ogYemen.

Men det afholder ikke de danske rejsearrangører fra at øge antallet af gæster til ormådet. Således har Apollo valgt at tilbyde Egyten-rejsende at ombooke til netopJordan.

Der bliver to ugentlige ekstrafly til Jordan, et fra Kastrup og et par Billund. Apollos destinationer i Jordan er Aqaba eller Tala Bay, der liggerved det Det Røde Hav i grænseområdet til Israel.

Men det er ikke helt uden risiko, at Apollo har valgt at sende selskabets gæster til Jordan. Der har den seneste uges tid været sporadiske demonstrationer i landet, hvor kongAbdullah II tidligere på ugen fyrede premierminister Samir Rifai ogregeringen angiveligtsom følge af den tiltagende uro, der nok har været inspireret af situationen i Tunesien og Egypten.

Islamic Action Front (IAF), der er en fraktion af Det Muslimske Broderskab har opfordret til demonstrationer i Amman, Zarqa og i andre dele af landet.

Udenrigsministeriets rejsevejledning til Jordan er da også blevet opdateret på det seneste. Udover den generelle risiko for terrorhandlinger ved hoteller og turistattraktioner, anbefales det at holde sig væk fra eventuelle uroligheder.

Således skriver Udenrigsministeriet: “På grund af den politiske situation i regionen, er der en vis risiko for civile uroligheder og demonstrationer.“

Men der tilføjes også, at Jordan generelt er et sikkert land at rejse og opholde sig i.De lokale sikkerhedsmyndighederhar hidtil væretmeget opmærksomme på turisters sikkerhed.

Den opfattelse er Apollo tilsyneladende meget enig i. “Jordan er blevet et enormt populært rejsemål blandt danskerne, siden vi lancerede det for to år siden. Vores gæstersætter Jordan højt i deres evalueringer. Vores gæster holder ferie i ferieområdet Aqaba i syd ud til Det Røde Hav. Der har angiveligt været et par demonstrationer i hovedstaden Amman i nord, men befolkningen er meget begejstrede for kongen dernede, og Jordan er et langt mere liberalt land end Egypten eksempelvis,“siger Apollo´s pressechefRikke Koks Andreassen til CHECK-IN.dk.

Foto: Apollo anviser Aqaba i Jordan som alternativ til de annullerede Egypten-rejser.