- CHECK-IN.DK - https://check-in.dk -

Finnair åbner rute til Hviderusland

Det nationale finske flyselskab udvider rutenettet med en direkte flyrute fra Helsinki til Minsk, hovedstaden i Hviderusland.

Finnairs nye rute mellem Helsinki og Minsk åbner den 9. juni og flyves to gange om ugen – tirsdage og lørdage – med en Embraer 190. Det finske flyselskab samarbejder i forvejen med Hvideruslands flyselskab, Belavia, på Helsinki-Minsk ruten og sammen med Finnairs egne flyvninger, bliver der fem forbindelser mellem de to hovedstæder hver uge.

“En direkte rute til Minsk passer fint ind i vores eksisterende rutenet og vil være en stor fordel for blandt andre vores kunder til og fra Nordamerika”, siger Juha Järvinen, CCO for Finnair. “Desuden vil det være gode forbindelser for vores kuunder fra Asien og Europa”.

Forlænger perioden for USA-ruter
Finnair forlænger driftsperioden for både ruten fra Helsinki til Chicago og ruten til San Francisco i det kommende efterår.

Helsinki-Chicago ruten bliver forlænget til den 3. december med to ugentlige flyvninger. Oprindeligt var det planen at ruten skulle flyves fra 19. april til den 27. oktober. Chicago er den største by i Amerikas Midwest og globalt center for international handel, leisure og kultur. Finnair startede med sommerflyvninger til Chicago i 2015.

Helsinki-San Francisco ruten bliver forlænget til 5. december med to ugentlige flyvninger. Oprindeligt skulle ruten kun flyves fra den 3. maj til 27. september. Finnair startede sine flyvninger til San Francisco som en sommerrute i 2017.

Populære ruter
“Sidste sommer var ruterne til både Chicago og San Francisco særdeles populære, og efterspørgslen har også været meget stærk til den kommende sommer”, siger Juha Järvinen, Chief Commercial Officer, som er begejstret for, at man har været i stand til forlængelserne frem til december.

Finnair driver sine flyvninger til USA inden for Atlantic joint business mellem Finnair, American Airlines, British Airways og Iberia. Samarbejdet giver kunderne et større udvalg af forbindelser og bedre priser på atlantruterne. De fire flyselskaber tilbyder over 100 daglige returflyvninger mellem Europa og Nordamerika.

Relaterede artikler:

Milliardoverskud hos Finnair

Finnair øger i januar med 15,6 procent

Jet Time får ny kontrakt med Finnair