Luftfartsbranchen er vigtig og kan ikke undværes, men det fritager ikke flyselskaberne fra at bære et stort ansvar i miljøforbedringer af branchen, fastslår Finnairs vicedirektør for bæredygtig udvikling.
(HELSINKI) På trods af nye fly og hårdt arbejde både iblandt flyproducenter og flyselskaber, går det den forkerte vej med at reducere luftfartsbranchens samlede CO2-udledning. Flere og flere rejser, og det udligner miljøgevinsten fra nye fly.
”Luftfart kan ikke kaldes miljøvenligt af den simple grund, at flyvning aldrig har gjort noget godt for miljøet,” fastslår Kati Ihamäki, vicedirektør for bæredygtig udvikling i Finnair overfor CHECK-IN.dk. Hun erkender, at det er en kontroversiel udmelding fra én, som arbejder i et flyselskab. Imidlertid er det et faktum, som Kati Ihamäki mener, branchen skal erkende og ikke forsøge at pakke ind i grønne farver og blomster.
Større åbenhed om miljøproblemerne med luftfart vil være med til at skabe tillid til branchen og de initiativer, som bliver lanceret for at imødekomme problemerne.
Licens til at vokse
Den nemme løsning på miljøproblemerne fra flyvning bliver ofte præsenteret som en begrænsning af branchens aktiviteter. I Danmark kendes dette fra passagerafgifter, som skal få færre til at flyve, men den løsning holder ikke, mener Kati Ihamäki.
Flyruter verden over er med til at skabe social og økonomisk bæredygtighed samt vækst. Det gør ikke miljøproblemet mindre, men det er et faktum, som er med til at indramme, hvilke vilkår flybranchens miljøarbejde bør lægges indenfor.
”Det eneste belæg, vi har for fremtidig vækst, er ved at reducere emissionsudledningerne. Kun dette bør give os lov til at vokse,” siger Kati Ihamäki, og den betragtning står hun langtfra alene med.
Tony Tyler, generaldirektør og CEO for IATA, International Air Transport Association, fremførte samme pointe ved mandagens åbning af ATAG’s, Air Transport Action Group, miljøworkshop i Montreal med henvisning til, at ingen industri har en fremtid, hvis ikke den er bæredygtig.
Nye fly er vejen frem
Kati Ihamäki ser fire områder, hvormed luftfarten kan knække kurven for CO2-udledning uden, at det begrænser vækstmulighederne.
”Først og fremmest handler det om, at flyselskaberne får pensioneret de gamle fly. Nye flyflåder men også nye brændstofalternativer, som udleder mindre CO2 end fossile energiressourcer, er vigtige kilder til mindre CO2-udledning,” påpeger Kati Ihamäki.
Dernæst handler det om at effektivisere flyvningerne. Lavere vægt og måden hvorpå der flyves er sammen med infrastrukturen grundlag for store emissionsreduktioner. Kati Ihamäki ser i den forbindelse det forenede europæiske luftrum, Single European Sky, som et vigtigt middel til at undgå zig-zag-flyvning over Europa og kø i luftrummet over lufthavnene.
Sidst men ikke mindst skal luftfartselskaberne betale for deres emissioner.
”Vi skal betale for vores emissioner ved at købe kvoter, som giver os ret til at udlede CO2. Det skal være med til at sikre, at der bliver reduceret på andre områder, hvor det er nemmere at sænke emissionerne,” forklarer Kati Ihamäki. Hun mener, at kun globale kvote-systemer vil virke og fastslår, at et system alene i EU-regi ikke er holdbart.
Passagerne har også et ansvar
Selvom flyselskaberne bærer en stor opgave i at sænke deres emissionsudledninger, fritager det dog ikke passagerne fra også at tage et ansvar.
”Passagerne skal vurdere, hvilke alternativer der reelt er og spørge sig selv, hvornår skal jeg flyve, og hvornår skal jeg tage toget?” forklarer Kati Ihamäki.
Det kræver dog et meget bedre samspil mellem de forskellige transportformer, hvis det skal fungere i praksis.
SAS og det svenske jernbaneselskab, SJ, har netop startet et interlining-samarbejde, hvor rejsende kan tjekke ind til hele rejsen med både tog og fly, og det kan være med til at reducere brugen af kortdistanceflyvninger, mener Kati Ihamäki.
”Kortdistanceflyvning er både en økonomisk og miljømæssig dårlig forretning. På rejser under 500 km bør toget være et reelt alternativ,” lyder vurderingen fra vicedirektøren for bæredygtig udvikling.
I Helsinki Lufthavn får man snart den jernbane, som lufthavnen i mange år har manglet. Den forventes at kunne sætte skub i et interlining-samarbejde mellem det finske jernbaneselskab, VR, og internationale flyvninger fra Helsinki Lufthavn.